Udhold modstand fra familien med forstand og visdom
1 Latterliggørelse, fysisk vold, fængsel, forbud mod vidnearbejdet, forbud mod kristne møder, konfiskation af bibler, bøger og blade — dette er hvad vi sædvanligvis forbinder med forfølgelse af vore brødre i lande med undertrykkelse. Men gør vi os klart at der er mange i de menigheder som vi er tilsluttet der i dette øjeblik erfarer noget lignende på grund af modstand fra ikke-troende ægtefæller?
2 Naturligvis er det ikke alle med en ikke-troende ægtefælle som møder så store vanskeligheder, men de udsættes for virkelige prøver på deres tro. (Joh. 15:20; 1 Kor. 7:12-16) Med opmuntring og hjælp fra os vil de i høj grad blive styrket så de kan holde ud. (Hebr. 10:24, 25) Især de ældste bør være en kilde til styrke og vejledning. — Es. 32:1, 2.
Hvorfor ægtefæller bliver modstandere, og hvad vi kan gøre
3 Selv om en ikke-troende ægtefælle synes at være ’stivnet’ i sin modstand, bør situationen ikke betragtes som håbløs. (1 Kor. 13:7) Som bevis på dette behøver vi blot at lægge mærke til mange af dem som nu tjener Jehova men som før i tiden var imod deres ægtefælle. Modstand, vrede og endog vold er ikke sjældent tegn på en indre fortvivlelse og håbløshed, en ubestemt frygt. Ægtemanden, for eksempel, har ikke bare uvilje imod sandheden, men har snarere frygt for at hustruens kristne virksomhed vil fjerne hende fra ham, tage meget af hendes tid og interesse og forstyrre deres forhold og familieliv. Han bryder sig ikke om den tanke at han måske ikke får den opmærksomhed der før blev vist ham, og frygter måske også naboers og bekendtes snak. Foruden at prøve at forstå årsagerne til modstanden, hvad kan du ellers, som troende ægtefælle, gøre hvis du skal handle viist?
4 Når du forstår grundene til modstanden, bliver det lettere for dig at lægge Guds ånds frugt for dagen. (Gal. 5:22, 23) Du vælger måske passende tider til at tale om din tro på, men husker du også at en respektfuld tavshed sammen med en sand kristen adfærd ofte kan være mere virkningsfuld? På den måde vil man ikke irritere den der er modstander, ved hele tiden at bringe Bibelen ind i samtalen. (1 Pet. 3:1-6) Ved at tilbringe nogen tid sammen med ægtefællen, føje ham inden for de grænser som den kristne samvittighed tillader, og vise flid i huset, vil det blive klart for modstanderen at det at én bliver kristen ikke fører til at vedkommende forsømmer hjem og familie, men tværtimod gør ham eller hende til en bedre ægtefælle og bidrager til en god og kærlig atmosfære i hjemmet.
5 Hvor det er muligt kan man give den ikke-troende ægtefælle lejlighed til at være sammen med forskellige brødre og søstre. Undertiden kan nogle uden for familiekredsen gøre mere end den troende ægtefælle, ja kan måske ligefrem få et bibelstudium i gang. Mange tidligere modstandere er gået med til at et studium er blevet oprettet efter at de har lært andre i menigheden at kende og har fået større respekt for den kristne livsform.
6 Samtidig med at vi som kristne skal adlyde Gud fremfor selv en ægtefælle eller nære slægtninge, må de der kommer ud for modstand gøre alt hvad de kan for at opelske en glad og venlig stemning i familien, idet de sætter et godt eksempel både i ord og handling og derved er med til at ære Gud. — Apg. 5:29; 1 Kor. 7:16.