Vær fortsat vågen for tjenestens privilegium
1 Det er et stort privilegium at være et vidne for universets Suveræn, at bære hans navn, og at deltage i det arbejde han har betroet sit folk. Som kristne vidner for Jehova ejer vi dette dyrebare privilegium. Sætter vi pris på det?
2 Jesus har talt om hvordan vi kan vise at vi virkelig er vågne for dette privilegium. Han sagde: „Vi bør arbejde på hans gerninger som har sendt mig, mens det er dag; der kommer en nat da ingen kan arbejde.“ Det arbejde som Gud har betroet os er ikke noget man ligegyldigt kan udsætte; det er nu det skal gøres, mens der er lejlighed til det. Hvad indbefatter dette arbejde? Jesus forklarede: „Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ (Joh. 9:4; 18:37) Jesus benyttede enhver lejlighed til at forkynde den gode nyhed, og han gjorde det til en vigtig del af sit liv. (Luk. 4:43) Han satte eksemplet for os. Følger vi det? Er du vågen over for det privilegium det er at være med i forkyndelsen?
3 At det er muligt at miste sin værdsættelse af dette privilegium synes klart at fremgå af det forhold at omkring 22 procent af forkynderne her i landet er uregelmæssige i tjenesten på arbejdsmarken. Det vil sige at der for disse forkyndere nu og da — og i nogle tilfælde ret ofte — går en hel måned uden at de har haft en andel i at forkynde sandheden for andre. Hvor mange er der derudover som kun deltager med nogle få timer hver måned — ikke fordi de er hæmmet af sygdom eller andet, men fordi de ikke virkelig sætter pris på det privilegium det er at være med i forkyndelsen? De tænker måske: „Jeg har haft nogen andel i tjenesten denne måned.“ Men er det at tjene med hele sin sjæl? — Luk. 10:25-28.
Har det nogen betydning?
4 Er der nogen grund til at blive bekymret hvis man bliver uregelmæssig i tjenesten? Det er der, hvis ikke det skyldes forhold som man ikke er herre over men kan henføres til ligegyldighed. Jesus Kristus, „det trofaste og sande vidne“, sagde til nogle i Laodikea-menigheden som var blevet lunkne med hensyn til deres tjeneste for Gud: „Fordi du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.“ (Åb. 3:14-16) Også apostelen Paulus advarede mod ligegyldighed da han skrev: „Men vi ønsker brændende at enhver af jer viser den samme flid, så I har fuld forvisning med hensyn til håbet til det sidste, for at I ikke skal blive sløve, men efterligne dem som gennem tro og tålmodighed arver løfterne.“ (Hebr. 6:11, 12) Det betyder altså noget. Hvis en er ligegyldig og forsømmelig over for det privilegium det er at være med i forkyndelsen, kan det føre til at han mister de velsignelser han har arbejdet på at opnå. Ingen af os ønsker at det skulle ske for os.
5 Men betyder det noget for andre om vi forkynder for dem eller lader være? Romerne 10:14 svarer: „Hvordan skal man påkalde ham som man ikke har fået tro på? Og hvordan skal man få tro på ham som man ikke har hørt om? Og hvordan skal man høre uden at nogen forkynder?“ Kærlighed til Jehova og vore medmennesker får os til at ønske at være blandt dem som har en fuld andel i arbejdet med at forkynde. Det gælder menneskeliv. Efter at have tilskyndet Timoteus til at holde ud i sin tjeneste for Gud, siger Paulus til ham: „Ved at gøre dette vil du frelse både dig selv og dem der hører på dig.“ — 1 Tim. 4:16.
Hvad du kan gøre
6 Regelmæssighed i tjenesten på arbejdsmarken afhænger for en stor del af en god timeplan. Det ville være godt om vi hver især havde en fornuftig, fleksibel timeplan der passede netop til vore personlige forhold. Hvis ikke du har en sådan timeplan vil vi foreslå at du laver en. Du kan eventuelt tale med en af de ældste om det og lade ham vide hvad du har i tanke. Uden tvivl vil han kunne give dig nogle gode forslag. Måske kan du tilrettelægge det sådan at du nu og da arbejder sammen med en anden forkynder; det kan være opbyggende for jer begge. Efter at have fulgt timeplanen et stykke tid, opdager du sikkert at den kan forbedres; det er godt at justere den efter hvad der viser sig at være bedst for dig selv, for din familie og for distriktet.
7 Det skal først og fremmest være ønsket om at hjælpe folk i distriktet som får en til at lave en timeplan. Hvornår er det mest sandsynligt at vi træffer dem hjemme, og hvornår vil det være mest belejligt for dem at vi kommer? Er der ikke nogen hjemme om dagen, kan man måske træffe dem sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Gør vi dette vil vi undertiden opdage at vi træffer mennesker som sjældent, måske aldrig, har hørt om den gode nyhed. Ved således at nære ægte interesse for de enkelte i distriktet viser vi at vi ikke blot ønsker at bruge tid i tjenesten, men at vi virkelig er vågne over for det privilegium det er at være med i forkyndelsen.
Hvad menigheden kan gøre
8 Alle vi der er i menigheden kan hjælpe hinanden med at være trofaste vidner for Jehova. Når vi planlægger at gå ud i tjenesten på arbejdsmarken kan vi lige så godt invitere en anden med, ikke sandt? Man kan tale med andre forkyndere om forskellige måder at indlede samtaler på ved dørene, forskellige forslag til hvordan bibelstudier kan oprettes, og så videre. Du skal også vide at når du sætter et nidkært eksempel i Jehovas tjeneste virker det gavnligt på andre, både i din egen familie og i menigheden.
9 Det er især vigtigt at de ældste sætter et godt eksempel. I Første Petersbrev 5:2, 3 tilskyndes de med disse ord: „Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt, ikke tvungent men villigt; . . . ved at være eksempler for hjorden.“ Der hvor de ældste er gode eksempler i tjenesten på arbejdsmarken viser menigheden sædvanligvis at den værdsætter det privilegium det er at være med i forkyndelsen. Mange ældste har fundet at de, når de arbejder sammen med forkynderne og pionererne i distriktet, ofte har en god lejlighed til at få talt med dem mens de går sammen med dem fra hus til hus. Især tilsynsmanden for arbejdsmarken, som fører optegnelserne vedrørende tjenesten, har god mulighed for at vide hvem der ville have gavn af personlig hjælp, og hvis han af kærlighed til disse forkyndere sørger for at bogstudielederne får disse oplysninger, kan bogstudielederne sørge for at de hjælpes på en praktisk måde af erfarne forkyndere. Således hjælpes vi til at være vågne og fremadskuende i vor forkyndelse af Rigets budskab.
10 Jehova sørger for os på en regelmæssig, vedvarende og trofast måde, så vi opbygges. (Åb. 22:2) Idet vi forstår hvilket stort privilegium det er at tjene ham, må vi alle oprigtigt bestræbe os for at genspejle den samme omsorgsfulde indstilling. Gør forkyndelsen af den gode nyhed til en vigtig del af dit liv, og aflæg trofast rapport vedrørende din tjeneste. Gør du dette, viser det at du er vågen over for det privilegium det er at forkynde „mens det er dag“.