Bliv ved med at tale ordet
1 „Vi for vort vedkommende kan ikke holde op med at tale om det vi har set og hørt.“ Med disse modige ord gjorde Peter og Johannes deres stilling klar da domstolen forlangte at de holdt op med at tale om Jesus. Det ville glæde Satan om forkyndelsen af den gode nyhed standsede, men de kristne er forpligtede til at fortsætte med at tale Guds ord. Det var derfor apostlene nægtede at holde op. Alvorligt bad de: „Jehova, giv agt på deres trusler, og lad dine trælle fortsat tale dit ord med al frimodighed.“ Og Jehova styrkede og støttede dem. — Apg. 4:20, 29, 31.
2 Efterhånden som de kristne udførte deres evangeliseringsarbejde i det første århundrede, fik de erfaring i at tale med andre. Efter Jesu Kristi eksempel samtalede de med folk på offentlige steder og i hjemmene for at udbrede den gode nyhed. (Apg., kap. 3, 10, 17) Husker du hvordan evangelieforkynderen Filip kom i samtale med den ætiopiske eunuk ved at spørge: „Forstår du egentlig det du læser?“ (Apg. 8:30) Det førte til at ætioperen anerkendte Jesus som Messias. Ved effektiv brug af samtaler udførte de et stort arbejde. Skønt de hverken havde bøger eller blade som vi har nu, lykkedes det dem ved Jehovas ånds hjælp at udbrede den gode nyhed til alle dele af romerriget. De første kristne var godt kendt med Bibelen. De henviste til Guds ord og citerede ofte direkte fra det når de talte med andre om sandheden. Et glimrende eksempel!
Samtaler kendetegner os
3 Hvordan med os i dag? Fører vi virkningsfulde samtaler med folk om sandheden, både når vi går i distriktet og ved andre passende lejligheder? Eller er nogle tilbøjelige til blot at betragte os som bogsælgere? Hvis vi følger Jesu og de første disciples eksempel burde vi regnes for at være lærere, evangelieforkyndere, ikke sandt? Vi burde være kendt som mennesker der har et håbets og trøstens budskab, mennesker der altid er rede til at viderebringe interessante oplysninger ved hjælp af virkningsfulde samtaler. I nogle lande har Jehovas tjenere hverken bøger eller blade at arbejde med, men de benytter Bibelen og de taler med andre, ofte på steder hvor folk mødes. Og arbejdet vokser.
4 Mens mange forkyndere er rene mestre i at komme i samtale med folk om bibelske emner, kan andre have behov for nogle råd for at forbedre deres evner i denne retning. Skal man virkelig udrette noget kræves der naturligvis øvelse og erfaring, men nogle få forslag her kan også være til gavn.
5 Først og fremmest må vi virkelig være interesseret i folk og deres velfærd. Det er jo derfor vi forkynder den gode nyhed. Vi ønsker at hjælpe andre til at lære sandheden at kende, så de kan tilbede Jehova og glæde sig over de skønne løfter der findes i hans ord. (Rom. 10:13-15) Udstråler du venlighed, og vidner din holdning, dit tonefald, dit ansigtsudtryk og det du siger, om at du interesserer dig for den besøgte? Dette er nøglen til en frugtbringende samtale.
6 Det er også en hjælp at tage folks vaner i betragtning og tænke på hvad der særlig interesserer folk lokalt. Da kan man, ligesom Paulus, taktfuldt tage sådanne ting med i samtalen. (Apg. 17:22, 23, 28) Læg mærke til lokale begivenheder som omtales i avisen eller i radioen. Det er let at komme i samtale om sådanne lokale begivenheder, for det er noget folk går og tænker på, og de har måske dannet sig en mening de gerne vil give udtryk for. Det er også gavnligt at lære at spørge folk om deres mening på en taktfuld måde, så man kan finde ud af hvad de tænker på eller interesserer sig for, mens man på den anden side må passe på at man ikke stiller spørgsmål der sætter folk i forlegenhed. Og når først samtalen er kommet i gang er det naturligvis ikke svært at komme ind på den gode nyhed. Hav altid dette mål for øje, så samtalen vil føre til at du aflægger et vidnesbyrd om Riget.
Spørgsmål kan føre til samtaler
7 Hvilken slags spørgsmål kan vi stille for at få en samtale i gang? Selvfølgelig må vi tage personen i betragtning, og ligeledes det distrikt vi arbejder i, men her er en række spørgsmål som nogle har benyttet med godt resultat:
Tror De at en bog, selv om den er skrevet af mennesker, kan være et budskab fra Gud til os?
Hvor mener De livet stammer fra? Fra en højere kilde, en vi må stå til ansvar?
Hvad mener De er det største problem menneskene står over for?
Tror De at vi kan nyde livet fuldt ud nu og have et sikkert håb for fremtiden uden at kende noget til den der har skabt os?
Tror De at religionen får folk til at opføre sig bedre i dag?
Tror De at der er nogen sammenhæng mellem de ændrede moralnormer og det at der undervises i udviklingslæren i skolerne og på læreanstalterne?
8 Disse spørgsmål kan være meget effektive, men det er også muligt at det er andre spørgsmål og tanker der vil appellere til folk i dit distrikt. Brug det der giver de bedste resultater. Foruden at vælge et spørgsmål at stille, må man også have nogle få interessante oplysninger om emnet samt et par skriftsteder eller tre som man kan fremføre. Dette er nødvendigt for at holde samtalen i gang. Skriftsteder om mange forskellige emner findes i „Forvis jer om alt“.
9 Husk at en samtale er en udveksling af tanker. Vi må også være gode tilhørere. Hvis vi spørger den besøgte om hvad han mener, er vi forpligtede til også at høre efter når han giver udtryk for sin mening. Og hvis vi hører efter, får vi mere at vide om hvad han tænker, og vi kan bruge dette som et grundlag og udgangspunkt når vi appellerer til ham. Dette giver os gode muligheder for at fremføre tanker fra Guds ord på en måde der vil interessere den besøgte.
10 Hvad skal vi gøre hvis den besøgte med det samme genkender os som Jehovas vidner og straks siger at han ikke vil have nogen blade eller bøger? Han mener måske at vi kun tænker på at komme af med blade eller bøger til folk. Prøv da taktfuldt at få en interessant samtale i gang for på denne måde at så nogle af sandhedens sædekorn. Prøv at fremholde nogle bibelske tanker som den besøgte kan overveje. Måske kan du efterlade ham i en langt bedre sindsstemning til det næste besøg. Så kan du senere komme ind på bøgerne og bladene.
11 Prøv det. Begynd med det samme at indlede samtaler med de mennesker du træffer i arbejdet fra hus til hus og andre steder. Opmuntrende ord som folk kan tænke over, vil også opmuntre dig selv. Hver dag hvor du har talt med andre om den gode nyhed, vil du ved dagens slutning føle glæde og tilfredshed over det du har udrettet. — Kol. 1:5, 6.