Vis din værdsættelse
1 Hvis der er noget du synes godt om, noget du virkelig sætter pris på, viser du det så ikke både ved din indstilling og dine handlinger? Af glæde over den kærlighed og godhed Jehova udstrækker til os gennem Jesus, udbryder apostelen Paulus: „Tak til Gud for hans uforlignelige frie gave.“ (2 Kor. 9:15) Men udtrykte Paulus det kun i ord? Nej. På utallige måder gav han bevis for sin taknemmelighed mod Gud. I hele sit liv og sin færden viste han at han var Gud dybt taknemmelig.
2 Har vi ikke ligeledes meget at være taknemmelige for? Jehova har givet os livet, og han har givet os håb om at leve evigt i et paradis. Allerede mens vi vandrer på sandhedens vej nu i tiden erfarer vi velsignelser uden lige — vores fred i sindet, trygheden i det nære forhold til vore medkristne, og forvisningen om at vort materielle behov vil blive dækket. De fleste mennesker i verden er altid utaknemmelige over for andre. Og, hvad der er værre: de viser ingen taknemmelighed mod Gud. (2 Tim. 3:2) Men med os skulle det være anderledes — vores oprigtige værdsættelse skulle få os til at udtrykke vor taknemmelighed med glæde. — Sl. 107:21.
En lejlighed til at vise værdsættelse
3 Den offentlige forkyndelse af vort håb er en meget overbevisende måde hvorpå vi kan udtrykke vor taknemmelighed mod Gud. Den viser nemlig at vi nærer dyb kærlighed til Gud og næsten. Og Jehova finder stort behag i sådanne udtryk for taknemmelighed. (Sl. 147:1, 11) Enhver rimelig indsats vi gør for at forøge vor andel i den offentlige forkyndelse, vil ganske givet blive velsignet af ham. Når vi er taknemmelige bør vi også tjene af hele vor sjæl, gøre alt hvad vi kan. Mange der indser dette, begynder at tænke efter om de måske kunne tage pionertjenesten op.
4 Hvis du gennemtænker sagen nøje vil du måske også opdage at du kunne blive pioner. Prøv at spørge dig selv: Er jeg overbevist om at jeg i øjeblikket gør alt hvad jeg kan? Da jeg virkelig ønsker at vise min taknemmelighed mod Gud og hjælpe andre til at blive frelst, er der da en måde hvorpå jeg kan blive pioner? Prøv at tale med en erfaren pioner, eller måske med kredstilsynsmanden, om det; han kan sikkert give dig nogle forslag om hvordan du kan tilrettelægge tiden, få deltidsarbejde eller finde en at arbejde sammen med i tjenesten.
5 Unge har særlig grund til at overveje dette. Hvis livet skal have en hensigt og en mening, må man allerede som ung sætte sig nogle værdifulde mål og stræbe efter dem. Hvordan har du i sinde at bruge dit liv? Hvilken af de løbebaner du kan vælge imellem, vil give dig størst tilfredshed og være til den største og mest varige gavn? Måske er det pionertjenesten. Som mange andre unge der har taget denne tjeneste op, vil du måske opdage at den giver en glæde og en fred i sindet som ingen andre finder hvis de blot forfølger deres materielle ønsker. Dette vil være en glimrende måde at udtrykke sin taknemmelighed mod Gud på.
Muligheder der står åbne for alle
6 Nogle brødre og søstre må erkende at de, hvor gerne de end ville, ikke har nogen realistisk mulighed for at blive pionerer. Men de har alligevel pionerernes værdsættelse og helhjertede indstilling. Mange af dem finder dog lejlighed til at være midlertidige pionerer når der er ferie, „helligdage“ eller måske arbejdsstandsning på deres arbejdsplads. Nogle familier samarbejder sådan at en eller flere i familien kan være i pionertjenesten. Andre kan fra tid til anden gøre lidt ekstra som menighedsforkyndere, for eksempel ved at være med i tjenesten flere hele dage ad gangen. Af og til kan de eventuelt samarbejde med en pioner en hel dag i tjenesten. Pionererne opmuntrer tit andre til at blive mere aktive, og de øvrige forkyndere kan måske hjælpe pionererne ved at tilbyde transport og ved at arbejde sammen med dem. Når værdsættelsen får os til at gøre vort bedste, opdager vi som regel at vi har en lang række muligheder for at forøge vor lovprisning af Gud.
7 Mange nye kommer til møderne, og alt det gode de lærer, sammen med den kærlige omsorg andre viser dem, har måske vakt taknemmeligheden i deres hjerter. Måske søger de efter lejlighed til at give udtryk for det nye håb de har fået, i den offentlige forkyndelse. (Rom. 10:10) Den særlige aktivitet i traktatkampagnen i maj kan give dem lejlighed til at slutte sig til Rigets forkyndere. De af os der har god kontakt med dem, kan opmuntre og hjælpe dem. Hvis de har lyst til at være med i tjenesten og hvis de opfylder kravene, må vi endelig ikke tøve med at give dem en hjertelig opfordring til på denne måde at vise Gud deres taknemmelighed.
8 Alt det foregående skulle opmuntre os til at tænke på om vi kunne gøre mere i tjenesten for Jehova. Paulus opfordrede sine brødre til at „fortsætte med at gøre det i endnu rigere mål“. (1 Tess. 4:1) Hvorfor? Ikke for at kunne aflevere en rapport med nogle store tal. Heller ikke af personlig stolthed eller for at vi skal kunne hævde os over for andre. Nej, værdsættelsen af alle de storslåede ting Jehova har gjort for os, får vort hjerte til at strømme over af taknemmelighed. Ønsket om at gøre mere udspringer af dette, og af vor oprigtige interesse i at hjælpe andre til at modtage de samme velsignelser.
9 Paulus roste sine brødre for ’deres trofaste arbejde og deres kærlige slid og deres udholdenhed som skyldtes deres håb’; de havde vist deres værdsættelse ved nidkær tjeneste. (1 Tess. 1:3) Er det muligt for dig i endnu højere grad at afgive bevis for din værdsættelse?