„Nu er det en særlig velkommen tid“
1 Ja, NU er det tiden! Tiden til hvad? Tiden til at fårene kan opnå Jehovas gunst. Døren er stadig åben! Der er stadig mennesker som vender sig til Jehova i den tid der er tilbage. Og Jehova siger i realiteten til dem: „’På en velkommen tid bønhørte jeg dig, og på en frelsens dag hjalp jeg dig.’ Se! Nu er det en særlig velkommen tid. Se! Nu er det en frelsens dag.“ — 2 Kor. 6:2.
2 Hvordan bør Guds tålmodighed virke på os? Den bør tilskynde os til at gøre vort yderste mens det endnu er „frelsens dag“. Jesus sagde: „Vi bør arbejde på hans gerninger som har sendt mig, mens det er dag.“ (Joh. 9:4) Vi må derfor arbejde mens det stadig er „en velkommen tid“ hvor Gud vil bønhøre folk. Som Paulus spørger: „Hvordan skal man høre uden at nogen forkynder?“ — Rom. 10:14.
Påskøn ’den velkomne tid’
3 Hvor mange gange vil dine slægtninge, arbejdskammerater, børn og naboer endnu få lejlighed til at høre, før Jehovas ’velkomne tid’ udløber? Paulus sagde: „I dag, når I hører hans stemme, så forhærd ikke jeres hjerter . . .“ (Hebr. 3:15) Disse ord blev henvendt til de kristne hebræere, men de taler også til dem der har brug for at høre den gode nyhed nu. I morgen kan det være for sent for nogle. Derfor må vi fortsat gå fra dør til dør og søge efter dem Jehova endnu vil tage imod og drage til sig. Jehovas tid er endnu ikke udløbet. Det er stadig „frelsens dag“.
4 Hvordan med de mennesker i vort distrikt som ikke var hjemme eller som havde travlt da vi ringede på? Så længe „frelsens dag“ fortsætter, er der mulighed for at nogle af dem vil opnå Jehovas gunst. Derfor er det stadig meget vigtigt at gå på ’IH-besøg’ og gøre en målbevidst indsats for at opsøge enhver „der fortjener det“. — Matt. 10:11.
Aflæg uformelle vidnesbyrd
5 Er du vågen for dine lejligheder til at forkynde uformelt? Hvis man har noget tilfælles med nogen, vil der ofte være anledning til at ’tale et ord i rette tid’. (Ordsp. 25:11) Det er ikke så vanskeligt at give sig i snak med en nabo, en arbejdskammerat eller en slægtning og derefter dreje samtalen ind på sandheden. For mange er ferietiden en særlig god tid til uformel forkyndelse. Man besøger måske nogle bekendte eller noget familie som man kun ser denne ene gang om året. Nogle ’ord i rette tid’ kunne føre meget godt med sig.
6 Lad os heller ikke glemme det tavse vidnesbyrd vi aflægger. Vor adfærd bør til enhver tid være en pryd for sandheden og anbefale den til andre. Efter at have omtalt Jehovas ’velkomne tid’ skrev Paulus: „Vi giver ikke på nogen måde anledning til snublen og fald, . . . men på enhver måde anbefaler vi os som Guds tjenere.“ (2 Kor. 6:3, 4) Måtte Jehova velsigne vore bestræbelser for at hjælpe andre til at se at det NU er „en særlig velkommen tid“ til at opnå frelse!