Er vi „menneskefiskere“?
1 Forestil dig nogle fiskere på Jesu og apostlenes tid som er ved at gå i land efter at have fisket hele natten. De har arbejdet hårdt med at kaste nettene ud og trække fangsten ind. Det har været anstrengende og trættende at ro den fuldt lastede fiskerbåd; måske har de oven i købet haft modvind. Men deres fælles indsats har givet udbytte. Fangsten har været god, og der er glæde og tilfredshed at spore blandt de mange mennesker der har samlet sig på bredden. Nu er der fisk at sælge på torvet. Snart er de udasede fiskere klar til at tage hjem og få deres velfortjente søvn. Men de kommer igen for at hente en ny fangst.
2 Flere af Jesu apostle, måske syv i alt, var fiskere af profession. Fire af dem, nemlig Peter, Andreas, Jakob og Johannes, arbejdede sammen. (Matt. 4:18, 21) Deres samarbejde var godt, og de var i høj grad afhængige af hinanden. Sådan måtte det være hvis deres arbejde skulle give udbytte. Det er ikke så mærkeligt at Jesus netop valgte mænd med en sådan personlighed til at være „menneskefiskere“. Træller vi i dag for Jehova på samme måde? Vi gør vel i at spørge os selv om vi også er egnede „menneskefiskere“ under Herrens ledelse.
3 Mens hyrdearbejdet hovedsagelig påhviler nogle få, er det alle Kristi disciple der opfordres til at være „menneskefiskere“. (Matt. 4:19) Hvordan ’fisker’ man mennesker? Ved at deltage i forkyndelsen og søge efter dem der er værdige til at deltage i adskillelsesarbejdet, som overvåges af Jehova. I den forbindelse kunne vi spørge os selv om vi nu også deltager så effektivt i dette fiskeri som vi kunne. Samarbejder vi med vores bogstudiegruppe, idet vi enten hjælper andre med at fiske godt eller lader andre som er dygtige fiskere hjælpe os med at forkynde og undervise, så vi også selv kan få en „fangst“? Hvis vi behøver hjælp for at kunne fiske bedre, er andre parate til at yde os en håndsrækning
4 Der er selvfølgelig visse distrikter hvor fiskeriet giver temmelig godt udbytte, og sådanne distrikter gennemarbejder vi som regel oftere i vor vidnegerning. På den anden side bør hele menighedens distrikt gennemarbejdes mindst en gang om året. Og uanset om vi ’fanger’ noget lige med det samme eller ej, er det vort ansvar at blive ved med at kaste nettene ud overalt i menneskehavet. (Luk. 5:1-11) Ligesom en dygtig fisker bevarer optimismen og finder sand tilfredshed ved sit arbejde, bør vi også være tilfredse og ikke let miste modet. Vi bør hele tiden være på udkig efter muligheder for at ’fiske mennesker’.
5 Nu da vi taler om muligheder så tænk på de interesserede der for nylig har overværet mindehøjtiden. Mange af dem der kom i år, har overværet vore møder før og ved noget om sandheden og Jehovas organisation. Men hvad kan vi gøre for at hjælpe dem til at vokse åndeligt?
6 Noget vi kan gøre, er at besøge dem nu, uden tøven, for at vise at vi er interesseret i dem og at vi ønsker at hjælpe dem åndeligt. Tilskynd dem til at overvære møderne sammen med dig. Kan du oprette et bibelstudium med dem? Vi vil gerne hjælpe disse mennesker nu og få dem til at indse værdien af samværet med Guds folk.
7 Den første uge i maj vil vi bede de ældste og menighedstjenerne om at henvende sig til forkynderne for at høre hvor mange de personligt har hjulpet til at overvære møderne eller har oprettet studium med. Hvis ingen af delene er lykkedes for dig, håber vi at et besøg af en af de ældste, måske din bogstudieleder, eller af en af menighedstjenerne vil forsikre dem om at vi er oprigtigt interesseret i deres åndelighed. Som Kristi disciple må vi virkelig have kærlighed til hinanden og til de fremmede. — Joh. 13:35.
8 Det er godt at huske på at den der leder hele det store fiskeri i dag, udmærket ved hvor slidsomt det kan være at få en fangst i land. Han roser os konstant og lønner os for den indsats vi gør. Hvis vi hver især gør hvad vi kan for regelmæssigt at sætte tid til side til at være med i fiskeriet, og følger muligheden op hver eneste gang der er „bid“, kan vi stole på at Jehova vil lede os og velsigne vor indsats.