Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 4/81 s. 1-3
  • Har du overvejet at tjene Jehova som pioner?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Har du overvejet at tjene Jehova som pioner?
  • Rigets Tjeneste – 1981
  • Lignende materiale
  • Tillæg — Du indbydes til at blive pioner — tager du imod indbydelsen?
    Rigets Tjeneste – 1972
  • Tillæg — Er pionertjenesten noget for dig?
    Rigets Tjeneste – 1978
  • Tillæg — Pionerernes andel i indsamlingen af ’den store skare’
    Rigets Tjeneste – 1976
  • Er pionertjenesten noget for dig?
    Rigets Tjeneste – 1998
Se mere
Rigets Tjeneste – 1981
km 4/81 s. 1-3

Har du overvejet at tjene Jehova som pioner?

1 Hvor opmuntrende er det ikke at se det flittige arbejde pionererne udfører! ’Nidkære for gode gerninger’ var den rammende beskrivelse apostelen Paulus gav af sin tids flittige forkyndere. (Tit. 2:14) Hvordan forholder det sig i vor tid? „Der findes ikke ord som kan beskrive den glæde jeg finder ved at tjene Jehova som pioner,“ siger en søster. Har du også mulighed for at erfare en sådan glæde i forbindelse med din hellige tjeneste?

2 Et af de første skridt man må tage for at blive pioner, er at arbejde på at opelske pionerånden. Hermed tænker vi på den rette indstilling til befalingen om at forkynde. Det indbefatter at man er interesseret i mennesker. Det er en glædens ånd som kommer til udtryk ved at man gør Guds vilje i disse sidste dage. Nogle går helt op i at bevare en vis levestandard, men de der har pionerånden er villige til at bringe ofre for at kunne bruge mere tid til at hjælpe folk. (Matt. 13:45, 46) Er det kun pionererne der har pionerånden? Nej. Mange har denne ånd selv om deres omstændigheder ikke tillader dem at være pionerer.

3 Hvordan kan du afgøre om dine forhold gør det muligt for dig at være pioner? Der er højst sandsynligt nogle i din menighed som har været eller er pionerer. Hvorfor ikke tale med dem om det? De vil med glæde give dig nogle gode forslag til hvordan du kan udarbejde en brugbar timeplan. (Ef. 5:16) Man må lære at finde en sund balance mellem tjenesten på arbejdsmarken og det personlige studium og familieansvar. Det kræver tid at sørge for de materielle fornødenheder, og det kan nødvendiggøre at man har verdsligt arbejde. Her kommer den rette brug af ens midler ind i billedet. Hvis man har en enkel livsførelse og sætter Guds riges interesser først, vil man efterligne Jesus Kristus og erfare stor glæde i pionertjenesten.

4 Hvad nu hvis du finder det økonomisk muligt at være pioner, men ikke er sikker på om dit helbred kan klare det eller om du kan lægge en brugbar timeplan? Hvorfor ikke prøve hjælpepionertjenesten i nogle måneder mens du finder ud af det? Hvis det går godt, hvorfor så ikke overveje at være pioner mindst et år? Det vil give dig mulighed for at se hvordan det går med dit helbred, din timeplan og så videre, over en længere tidsperiode. Når du først har smagt pionertjenestens glæder, vil du uden tvivl ønske at fortsætte; men selv om du ikke kan fortsætte har du i det mindste haft et godt år med rige velsignelser i heltidstjenesten som du kan glæde dig over.

5 Er det et problem for dig at få nogen at samarbejde med? Når man opfordrer andre til at blive hjælpepioner eller almindelig pioner, kan det ofte medføre at man finder en pionerpartner. Når du tager initiativet og fortæller andre at du vil være glad for at arbejde sammen med dem, får de ofte lyst til at prøve det. En opfordring og nogle få opmuntrende ord fra dig er måske alt hvad der skal til.

6 Hvornår kan du begynde at være med i dette særlige arbejde? Hvordan med maj måned? Vejret bliver lunere, og kunne man nyde forsommeren på en bedre måde end ved at være pioner? Hvis du senere skal på ferie kunne du måske planlægge at være hjælpepioner og samarbejde med menigheden dér på stedet! De der har gjort det, er blevet beriget med mange lykkelige minder.

7 En broder der kunne se tilbage på 25 års pionertjeneste, skrev følgende til Selskabet: „Alt i alt har disse år givet mig mange gode og lykkelige minder; jeg føler at jeg har udrettet noget, at jeg er blevet tugtet og at jeg har bragt visse ofre. Men det vi får til gengæld, opvejer rigeligt det vi har måttet give afkald på. — Mark. 10:29, 30.“ Hvis ikke du kan være pioner eller hjælpepioner, kan du i det mindste opdyrke pionerånden, og din nidkærhed for gode gerninger vil give dig de samme glade minder.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del