Fremholdelse af den gode nyhed — med bibelske traktater
1 Tidligt i Jehovas Vidners historie i nyere tid blev en stor del af den offentlige forkyndelse gennemført ved hjælp af omfattende uddelinger af bibelske traktater. Mange hørte om Rigets budskab for første gang på den måde. Sådanne traktater spiller stadig en stor rolle i den offentlige forkyndelse af ’den gode nyhed’. — Matt. 24:14.
2 Ved områdestævnerne sidste sommer fik vi Rigets Nyheder nr. 30, med titlen Er verden på vej mod afgrunden? Og vi brugte denne traktat fra hus til hus i stævnebyerne. Senere fik vi besked om at menighederne kunne bestille den til gratis uddeling i distriktet. (Se under Bekendtgørelser i Rigets Tjeneste for oktober 1981.) Bruger du den fuldt ud?
3 Denne tiltalende nye traktat med dens tankevækkende titel kan hjælpe dig til at aflægge et grundigt vidnesbyrd i dit distrikt. Mange har med godt resultat benyttet traktaten når de indleder et besøg, for at fange den besøgtes opmærksomhed. Andre foretrækker at bruge den for at stimulere interessen ved slutningen af besøget hvis den besøgte ikke tager imod andet læsestof. Men måske er traktaten allerbedst at bruge dér hvor folk ikke er hjemme eller hvor de har for travlt til at tale med os.
4 I de senere år har vi fået flere traktater som vi har brugt i særlige kampagner for at få et kort budskab ud til alle besøg i distriktet. Den nye traktat er imidlertid beregnet til fortsat brug i tjenesten. Har du altid et par stykker på dig, så du kan bruge dem ved enhver passende lejlighed?
5 Vi vil især foreslå at alle forkyndere har en forsyning med i tasken i forårskampagnen. I løbet af marts, april og maj vil vi nemlig forsøge at gennemgå hele menighedens distrikt, og hvis vi poster traktaten alle de steder hvor det viser sig umuligt at træffe nogen, vil distriktet blive endnu bedre gennemgået.
6 Traktaterne er meget praktiske at bruge til at få samtaler i gang når vi er på rejse, køber ind, eller ordner andre ting i hverdagen. Vi kan have en lille forsyning liggende parat i frakkelommen eller i en håndtaske. Eller du kan have nogle få liggende på din arbejdsplads eller mellem dine skolebøger. Det at traktaten ligger parat, kan i sig selv tilskynde dig til at være mere vågen for at aflægge uformelle vidnesbyrd.
7 Ja, bibelske traktater er et gammelt og effektivt middel til udbredelse af „den gode nyhed“. Hent en forsyning ved bogbordet og brug dem ved enhver lejlighed.