Vær med til at forkynde Jehovas rige
1 Tænk på hvilken forret det er et få det hverv af Jehova Gud at være forkynder af hans rige! Det er den opgave vi har fået — at forkynde budskabet om det oprettede rige vidt og bredt. (Matt. 24:14) Folk skal have at vide hvad Riget er, hvad dets komme betyder, og at tiden er inde til at alle må træffe et valg. — Se Markus 1:14, 15.
2 Vagttårnet er et uvurderligt redskab i dette arbejde. Siden den 15. juni 1939 har bladets fulde titel været Vagttårnet — Forkynder af Jehovas rige. Denne titel fortæller hvad bladets primære formål er og adskiller det fra alle andre blade. Det vil være meget passende at vi fremhæver netop dette i abonnementskampagnen..
3 Har du tegnet abonnementer før — enten i denne kampagne eller tidligere? Var der noget der hjalp dig til at gøre det? Mange siger at en positiv indstilling har været medvirkende, man skal ikke være for tilbageholdende med hensyn til at tilbyde et abonnement ved enhver lejlighed. I abonnementskampagnen sidste år var der en hjælpepioner der havde sat sig som mål at tegne et abonnement for hver time i tjenesten, altså 60 abonnementer i månedens løb. Man kan nok sige at han var positiv, ikke sandt? Hvordan gik det? Han tegnede 155 abonnementer på Vagttårnet, og tre på Vågn op! Hvad er dit mål for kampagnen?
4 Det kan måske være en hjælp til at nå et personligt abonnementsmål at man skriver en liste over mulige abonnenter, og gør noget særligt for at tegne et hos hver af dem. Det kan være mennesker der har fået bladene før, blokabonnenter, slægtninge, naboer arbejdskammerater, klassekammerater, folk vi studerer med eller nogle der kommer til vores dør. Du kender sikkert selv mange som du kunne tænke dig skulle få gavn af at læse noget i vore bibelske blade om Guds rige. Kunne du tegne mindst ét abonnement i denne måned?
„Bliv ved med at søge hans rige“
5 Jesus sagde at hans disciple skulle ’blive ved med at søge Guds rige’. (Luk. 12:31) På den måde understregede han hvor nødvendigt det er at vi konstant, uafbrudt, viser vor interesse for Riget. Apostelen Paulus tilskyndede: „Lad os holde fast ved den offentlige bekendelse af vort håb uden vaklen.“ (Hebr. 10:23) Hvordan kan vi gøre det. En vigtig måde er ved regelmæssigt at forkynde Riget. Lad ikke en uge gå uden at du har gjort noget for at udbrede Rigets håb. Har du truffet dine planer for at forkynde også i denne uge? Er du godt i gang med at genbesøge de velvillige mennesker du traf i forårskampagnen?
6 Husk at de mange tusind der var sammen med os ved mindehøjtiden har brug for en særlig hjælp for at holde interessen for Guds rige ved lige. Hvordan kan vi hjælpe dem? For eksempel ved at indbyde dem hjerteligt til at følges med os til bogstudiet, hvor vi nu studerer „Lad dit rige komme“. Den familieagtige stemning vi har ved bogstudierne vil måske gøre så stort indtryk på dem at de begynder at værdsætte alt det Jehova i sin kærlighed har gjort for at undervise sine tjenere. Måske vil de på den måde få lyst til at komme regelmæssigt sammen med os.
Værdsæt din kongelige tjeneste
7 Riget er ikke et produkt af menneskers fantasi. Det er en realitet — en virkelig regering der har ambassadører, foruden de øvrige mere end to millioner jordiske undersåtter der repræsenterer det som gesandter. — Ordsp. 25:13; 2 Kor. 5:18-20.
8 Når vi forstår at vi taler på Guds og Kristi vegne, vil vi indse at vi må repræsentere dem på bedste måde. Det indbefatter at vi må forberede os godt, så vi kan fremlægge Rigets budskab klart og forståeligt. Vi er ikke som de embedsmænd der repræsenterer regeringer i denne verden og kun arbejder for pengenes skyld. Vi gør vores arbejde på grund af en dybtfølt tro på Jehova og et stærkt ønske om at ære ham. Vi ønsker også at hjælpe andre til at opnå frelse. Når vi er med til at forkynde Jehovas rige, vil vi derfor ikke gøre det på en upersonlig måde. Vi vil søge at ræsonnere og overbevise for at nå ind til vore tilhøreres hjerter, så også de kan opnå tro. — Apg. 28:23.
9 Lad os, før Guds rige tilintetgør alle de nuværende riger, gøre alt hvad vi kan for at forkynde dette rige og fortælle folk i vort distrikt at de nu har lejlighed til at opnå tryghed og beskyttelse — Dan. 2:44, 45.