Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 4/84 s. 3
  • Få mere ud af gadearbejdet

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Få mere ud af gadearbejdet
  • Rigets Tjeneste – 1984
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hvordan vi kan gøre det
  • Gadearbejde der er effektivt
    Tjenesten for Riget – 2011
  • Lad os finde de interesserede gennem effektivt gadearbejde
    Rigets Tjeneste – 1994
  • Fremholdelse af den gode nyhed — på gaden
    Rigets Tjeneste – 1991
  • Fremholdelse af den gode nyhed — på gaden
    Rigets Tjeneste – 1975
Se mere
Rigets Tjeneste – 1984
km 4/84 s. 3

Få mere ud af gadearbejdet

1 Gadearbejde er ikke noget nyt. Jeremias fik at vide at han skulle udråbe sit budskab „på Jerusalems gader“. (Jer. 11:6) Jesus underviste ’på de brede gader’ i de byer og landsbyer han kom til. (Luk. 13:22, 26) Gadearbejdet er stadig en vigtig og effektiv gren af forkyndelsen af Rigets budskab.

2 Hvad enten du kun udfører gadearbejde nu og da eller du gør det forholdsvis ofte og regelmæssigt, ønsker du sikkert at få så meget som muligt ud af den tid du anvender på gaden. Hvad kan du gøre? Jo, husk først og fremmest at målet er at få personlig kontakt med folk for at dele den gode nyhed med dem. Vælg derfor at arbejde på steder hvor mange mennesker færdes. Nogle har gode erfaringer med at arbejde ved forretningscentre, nær stoppesteder eller stationer, eller i hyppigt besøgte parker. I morgen- og aftentimerne, hvor folk er på vej til eller fra arbejde, kan det også være meget effektivt at udføre gadearbejde. Vi kan endvidere kontakte folk uden for boligkvarterer som vi har svært ved at få adgang til.

Hvordan vi kan gøre det

3 Hvis du ikke er bevægelseshæmmet vil du som regel få de bedste resultater ved at henvende dig til de forbipasserende, fremfor at vente på at de skal kontakte dig. Men vis hensyn og dømmekraft. Undgå de typer der kunne se ud til at ville volde problemer. Og vær fremfor alt venlig, hjertelig, positiv og værdig i din henvendelse. Prøv at få øjenkontakt. Forsøg at stille præcise, tankevækkende spørgsmål for at skabe interesse for bladene. Og når nogle viser særlig interesse så spørg forsigtigt om vedkommendes navn og adresse, så du kan aflægge et genbesøg. I nogle distrikter vil det måske være bedst at arbejde sammen med andre; for at få mest ud af tiden kan man da arbejde hver for sig, men alligevel ikke længere fra hinanden end at man kan hjælpe hinanden om nødvendigt.

4 Man vil også få mere ud af gadearbejdet hvis man arbejder samme sted på faste tidspunkter. Nogle som gør dette, har erfaret at folk lærer dem at kende og bliver venner med dem. Dette kan en ældre søster i en menighed bekræfte. Når hun somme tider på grund af sygdom ikke er på gaden, er det sket at folk har skrevet til menigheden og spurgt hvorfor hun ikke var der.

5 Har du svært ved at træffe folk hjemme i dit distrikt? Et ægtepar havde dette problem og besluttede at udføre gadearbejde i nærheden. På en time spredte de hver 17 blade. Flere af de mennesker de kontaktede, sagde at de boede i netop det distrikt som forkynderne havde gennemarbejdet om formiddagen.

6 Der er ingen tvivl om at gadearbejdet kan give gode resultater og ofte gør det. Alene vor tilstedeværelse på gaden er et godt vidnesbyrd. En canadisk avis har skrevet: „Det må kræve mod at stå og tilbyde disse blade til forbipasserende. De Jehovas vidner der gør dette, ser ikke ud til at være forlegne eller at skamme sig over det, og det er tydeligt at de er stolte af deres gerning.“

7 Du kan også udføre gadearbejde med stort udbytte. Jehova vil afgjort velsigne dine oprigtige bestræbelser for at bruge denne tjenestegren til at udbrede sandheden om Riget.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del