Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 11/85 s. 1-2
  • Fortsæt din nidkære tjeneste

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fortsæt din nidkære tjeneste
  • Rigets Tjeneste – 1985
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Genspejl jehovas nidkærhed
  • Betragt nøje Jesus
  • Månedens tilbud
  • Vær nidkær for Jehova
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1968
  • Forkynd og gør disciple med nidkærhed
    Rigets Tjeneste – 1979
  • Virker din nidkærhed tilskyndende på brødrene?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1968
  • Et folk der er nidkært for gode gerninger
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1975
Se mere
Rigets Tjeneste – 1985
km 11/85 s. 1-2

Fortsæt din nidkære tjeneste

1 Hvor længe har du været en nidkær forkynder af den gode nyhed? Nogle brødre har forkyndt i tyve, tredive eller flere år og er stadig i fuld aktivitet. Hvad har hjulpet dem til ikke at blive trætte? Hvordan kan vi holde trit med Jehovas organisation og det arbejde han ’fremskynder når tiden er inde til det’? — Es. 60:22.

Genspejl jehovas nidkærhed

2 De der deltager i Rigets arbejde kan med rette betragte sig som Guds medarbejdere. (1 Kor. 3:9) De har set hans nidkærhed for retfærdighed og efterligner den. Som den første forkyndte Jehova den gode nyhed for tusinder af år siden, og han har nidkært sørget for at den er blevet forkyndt af hans folk. (Gal. 3:8) Selv på dette sene tidspunkt i menneskehedens historie har Jehova ikke mistet interessen for at gennemføre sin hensigt. Nej, „Jehovas nidkærhed“ forårsager at alt hvad han har lovet, herunder den forudsagte internationale forkyndelse af Riget, bliver gennemført. — Es. 9:7; Matt. 24:14.

3 Når vi hele tiden beskæftiger os med Rigets sandheder og har dem klart for øje, vil vi kunne fortsætte med at efterligne Jehovas nidkærhed uanset hvor længe vi har forkyndt den gode nyhed. Ved at studere Bibelen får vi del i dens ånd, det vil sige Jehovas ånd. Det vil gøre os brændende i ånden, så vi nidkært forkynder hans budskab. — Rom. 12:11, 12; Ef. 5:1.

Betragt nøje Jesus

4 Jehova har i sin søn Jesus Kristus tilvejebragt det fuldkomne eksempel på en nidkær forkynder. Jesus fastholdt sin nidkærhed lige til den smertefulde men sejrrige afslutning på sit jordiske liv. Hebræerbrevet 12:2, 3 peger på en ting der hjalp Jesus til at forblive trofast. Det var den belønning der var stillet ham i udsigt. Føler du ikke at din nidkærhed fornys når du mediterer over det strålende håb Jehova har givet dig? Husk på at det ikke er hvor længe vi har været nidkære, men det at vi har holdt ud indtil afslutningen der vil give os det evige livs glædelige belønning. — Matt. 24:13.

5 Det at gøre Jehovas vilje kan i sig selv forstærke nidkærheden. Betragt engang Jesu eksempel, som det gengives i Johannes, kapitel 4. Han var træt. Han havde behov for hvile, føde og noget at drikke. Disciplene gik ind i landsbyen for at få mad, men da de kom tilbage syntes mesteren ikke længere at være sulten eller træt. Hvad var det der havde forfrisket ham og givet ham ny styrke? Det var de gode oplevelser han havde haft i Guds tjeneste.

Månedens tilbud

6 I november vil vi tilbyde Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter sammen med en af vore ældre bøger, som for eksempel Virkelig fred og sikkerhed — hvordan? Skønt vi ofte møder folk som er modstandere, sene til at reagere på budskabet eller ligegyldige over for Gud og Bibelen, må vi ikke blive mismodige. Vor levende og nidkære fremholdelse kan hjælpe nogle af dem til at se hvad Guds ord kan gøre for dem der tager det til hjerte. (Hebr. 4:12) Lad dem vide at vi med glæde vil studere Guds styrkende ord med dem, så de også kan ’blive i live’ og ’forkynde om Jahs gerninger’. — Sl. 118:15-17.

7 Når vi nidkært fortsætter vor tjeneste kan vi være forvissede om at Jehova, kilden til guddommelig nidkærhed, rigt vil velsigne vore forenede anstrengelser i november måned.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del