Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 12/85 s. 1-2
  • Vær smidig i din tjeneste

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vær smidig i din tjeneste
  • Rigets Tjeneste – 1985
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Vær smidig ved besøgene
  • Fremholdelse af den gode nyhed — ved at være smidig og alsidig
    Rigets Tjeneste – 1980
  • Samlingerne
    Rigets Tjeneste – 1979
  • Variér din tjeneste
    Rigets Tjeneste – 1993
  • Fremholdelse af den gode nyhed — med oprettelse af bibelstudier i tanke
    Rigets Tjeneste – 1977
Se mere
Rigets Tjeneste – 1985
km 12/85 s. 1-2

Vær smidig i din tjeneste

1 En der er smidig har let ved at tilpasse sig forskellige omstændigheder og er hurtig til at indstille sig på ændrede forhold. Når vi er smidige vil vi kunne forøge vor tjenesteindsats, nå flere mennesker med den gode nyhed og på den måde udrette mere.

2 Vi må derfor lægge smidighed for dagen når vi planlægger tjenesten. I nogle områder er der kun få mennesker hjemme i dagtimerne. Kan vi tilpasse vor timeplan så vi også bruger tid om eftermiddagen eller om aftenen? Nogle menigheder opnår gode resultater ved gruppevidnearbejde om aftenen samt lørdag og søndag eftermiddag.

3 Vi kan aflægge et godt vidnesbyrd ved at tale med folk som venter på bussen, sidder i parkerede biler, kigger på vinduer eller blot færdes på gaden. Vor interesse for mennesker vil få os til at kontakte alle med den gode nyhed. — Matt. 9:35.

Vær smidig ved besøgene

4 På vej til besøget kan du tænke på at være smidig. Tag dig tid til at iagttage og lytte. Er det et velholdt hjem? Hvordan ser haven ud? Er der legetøj? Er der noget som viser at beboerne er religiøst indstillede? Hvis den besøgte kommer med en indvending bør vi tage den op og kort drøfte hans synspunkter. Bogen Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne kan hjælpe os. Oplysningerne under hovedpunkterne „Skabelse“ (side 345) og „Udviklingslæren“ (side 408) har særlig betydning i december, hvor vi arbejder med ’Skabelsesbogen’.

5 Som foreslået i Rigets Tjeneste for november 1985 vil mange forkyndere sikkert bruge den nye traktat Rigets Nyheder nr. 33 når de tilbyder ’Skabelsesbogen’. Andre vil måske fremholde bogen direkte for på den måde at vække interesse for den. Efter at have henvist til nogle interessante punkter i traktaten kan du henlede den besøgtes opmærksomhed på kapitel 4, med titlen „Kan livet været opstået ved et tilfælde?“, og derpå læse paragraf 1. Derefter kan du fortælle at dette kapitel indeholder udtalelser af evolutionister der udtaler sig om chancen for at livet kan være opstået ved et tilfælde. Så kan du henvise til overskrifter, citater i margenen og illustrationer som du i forvejen har udvalgt.

6 Du må også være smidig for at tilpasse samtaleemnet til de forskellige mennesker du besøger. Fra samtaleemnet kan man nemt gå over til kapitel 19 i bogen.

7 Hvordan kan man tilbyde ’Skabelsesbogen’ til dem som ikke tror på udviklingslæren? Du kunne spørge dem om hvorfor en kærlig Gud tillader lidelser. Henvis til paragraf 1 på side 188 og vis hvordan dette spørgsmål behandles i bogen. Du kan også læse paragraf 8 på side 191, og derpå sammenligne illustrationerne af Adam og Eva på side 189 og 191. Hjælp den besøgte til at forstå at dette kapitel giver en fornuftig og bibelsk forklaring på hvorfor Gud tillader lidelser.

8 Hvis vi forbereder os omhyggeligt og anstrenger os målbevidst for at være smidige når vi tilrettelægger tjenesten og fremholder budskabet, viser vi folk ægte kærlighed og aflægger et bedre vidnesbyrd.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del