Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 3/86 s. 1-3
  • Hav en fuld andel i forårskampagnen

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hav en fuld andel i forårskampagnen
  • Rigets Tjeneste – 1986
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Det særlige foredrag
  • Mindehøjtiden
  • Pionertjenesten
  • Månedens tilbud
  • Melder du dig som hjælpepioner?
    Tjenesten for Riget – 2013
  • Forkynd, og aflæg et grundigt vidnesbyrd
    Rigets Tjeneste – 2003
  • Kan du være hjælpepioner i marts, april eller maj?
    Rigets Tjeneste – 1984
  • Forkynd Jehovas storslåede egenskaber vidt og bredt
    Rigets Tjeneste – 2007
Se mere
Rigets Tjeneste – 1986
km 3/86 s. 1-3

Hav en fuld andel i forårskampagnen

1 Apostelen Paulus formanede brødrene i Korinth til altid at have „rigeligt at gøre i Herrens gerning“. (1 Korinther 15:58) Dette råd gælder også de kristne der lever i dette 20. århundrede. Lad os derfor, i overensstemmelse med ånden i Paulus’ ord, overveje hvordan vi kan deltage i de mange teokratiske aktiviteter der er tilrettelagt i marts, april og maj.

Det særlige foredrag

2 I ugen fra den 9. marts vil Jehovas vidner overalt på jorden mødes for at lytte til det særlige offentlige foredrag „Ufreden og usikkerheden i verden — er der en løsning?“ Mange spørger i dag om hvordan virkelig fred og sikkerhed kan blive indført på jorden. De truende forhold i verden med dens vold, terrorisme og krig får mange til at miste håbet, og derfor er indholdet af dette foredrag meget betimeligt. Gør en særlig indsats for at indbyde alle interesserede til at høre det.

Mindehøjtiden

3 Mandag den 24. marts efter solnedgang vil de salvede kristne rundt om på jorden sammen med deres trofaste medarbejdere, de andre får, højtideligholde vor Herres Jesu Kristi død idet de mindes alt hvad hans død betyder for dem der tjener Jehova Gud. I 1985 overværede 7.792.109 mindehøjtiden, og i år forventer vi at endnu flere oprigtige mennesker vil være sammen med os denne betydningsfulde aften. Brug de trykte indbydelser og gør enhver anstrengelse for at hjælpe de mange nye der kommer til stede. Måske kan der oprettes et bibelstudium med nogle af dem. Tilskynd alle til at komme regelmæssigt sammen med Jehovas folk.

Pionertjenesten

4 År efter år har marts, april og maj vist sig at være måneder med en særlig hjælpepioneraktivitet. Sidste år var der 1306 hjælpepionerer i marts, 1029 i april og 983 i maj. Måske kan du ved at foretage nogle få ændringer i din timeplan være med i denne tjeneste sammen med andre i din menighed. Hver uge bør menigheden oplyses om hvor mange der er udnævnt til at tjene som hjælpepionerer. Dette kan tilskynde andre til at melde sig. Mange ældste og menighedstjenere vil uden tvivl, sammen med nogle medlemmer af deres familie, deltage i denne særlige tjeneste og derved sætte et godt eksempel for andre.

Månedens tilbud

5 I marts måned vil vi gøre en særlig indsats for at sprede visse ældre bøger som menighederne har på lager. Tilbudet er Ny Verden-oversættelsen af De kristne græske Skrifter samt to af vore ældre bøger for et bidrag på kr. 10,00. (Se nærmere under Bekendtgørelser.) Dette er en mulighed for at uddele ældre bøger så de kan gøre gavn hos retsindige mennesker.

6 I april vil vi arbejde med bogen Hvordan får vi virkelig fred og sikkerhed? som er højaktuel, idet De forenede Nationer har erklæret 1986 for et „internationalt fredsår“. Bogen retter opmærksomheden mod det eneste middel der kan bringe virkelig fred.

7 Der er således „rigeligt at gøre i Herrens gerning“ i marts og april. I Rigets Tjeneste for april og maj vil der være yderligere oplysninger om forårskampagnen. Med årsteksten for 1986 i tanke, lad os da fuldføre vor opgave med at forkynde Guds rige, det oprettede rige med Jesus Kristus som konge, som er det sande håb for dem der ønsker virkelig fred og sikkerhed. — Luk. 9:60.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del