Forældre — oplær jeres børn i forkyndelsen
1 Det er livsvigtigt at vi har omsorg for vor egen familie og viser den opmærksomhed. Paulus skrev til Timoteus: „Hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ (1 Tim. 5:8) En af de vigtigste ansvarsopgaver kristne forældre har, er at studere med deres børn og oplære dem. (5 Mos. 6:6, 7; Ef. 6:4; 1 Tim. 4:15, 16) Den oplæring der gives i familien vil resultere i flere dygtige forkyndere som kan udbrede den gode nyhed om Riget. — 2 Tim. 2:1, 2.
2 Forældre bør planlægge at samarbejde regelmæssigt med deres børn i tjenesten. Det er ikke altid let, men vi har alle erfaret at regelmæssig tjeneste fører mange velsignelser med sig. Når du tager dine børn med i tjenesten regelmæssigt, hjælper du dem til at indse forkyndelsens betydning. Efterhånden som de får en større andel i arbejdet og dygtiggør sig og samtidig oplever at Jehova velsigner deres virksomhed, vokser deres glæde. — Sl. 71:17.
3 Hvad kan du gøre for at hjælpe dine børn til at værdsætte tjenesten og glæde sig over den? Vis dem hvordan de kan have en andel i den. Forbered jer sammen. Unge er taknemmelige for den opmærksomhed der vises dem, og det tilskynder dem til at drage nytte af en fremadskridende oplæring og gøre fremskridt. Afhængigt af deres alder kan de lære at lytte opmærksomt ved besøgene eller at give den besøgte en løbeseddel eller en traktat. Senere kan de læse skriftsteder, som de har forberedt sig på, op for den besøgte. Mange unge er glade for bladarbejdet. En enkel bladpræsentation kan hurtigt læres. Forældre kan hjælpe deres børn til at finde gode samtalepunkter i de nye blade og tilbyde dem på en effektiv måde. Forældre der regelmæssigt og fremadskridende underviser og oplærer deres børn, vil kunne glæde sig over positive resultater. — Ef. 4:13, 14.
Eksemplets betydning
4 Børn efterligner det de ser. Bibelen siger: „Den gode efterlader en arv til sønners sønner.“ (Ordsp. 13:22) Forældre må derfor gøre deres yderste for at være gode eksempler. Din indstilling til tjenesten vil præge dine børn. Viser du i ord og ved din regelmæssige forkyndelse at du værdsætter tjenesten på arbejdsmarken? Får dine børn, gennem dine samtaler med dem og ved din indstilling i øvrigt, det indtryk at du betragter pionertjenesten som et mål unge og ældre bør stræbe efter? — 5 Mos. 5:29.
5 Mange unge som endnu ikke er døbt, deltager i tjenesten på arbejdsmarken. Vi er glade for at samarbejde med dem. (Matt. 19:13-15) Måske er de for unge til fuldt ud at forstå hvad indvielsen indebærer. Men tiden står ikke stille. Forældre må derfor hjælpe deres børn til at gøre fremskridt, så de, når tiden er inde til det, kan tage de livsvigtige skridt der hedder indvielse og dåb. Reagerer dine børn positivt på Jehovas tugt og vejledning? Efterlever de den undervisning de får i hjemmet og i menigheden? Vi håber at vore unge forkyndere vil fortsætte med at gøre fremskridt og vokse i kærlighed til Jehova mens deres ønske om at tjene ham bliver stadig stærkere.