Værdsætter du dem?
1 Det var et betagende øjeblik da taleren ved det internationale stævne „Den sejrende tro“ i 1978 frigav det nye bibelstudieredskab Min bibelhistoriebog. Det blev hurtigt klart at vi her havde et fantastisk hjælpemiddel til bibelundervisning for unge såvel som ældre. De voksne var glade for at beretningerne var i kronologisk orden. Dette har hjulpet mange til at blive bedre kendt med rækkefølgen af de bibelske begivenheder.
2 En moder blev glædeligt overrasket over at se at hendes treårige søn, som normalt ikke kunne fastholde opmærksomheden ret længe ad gangen, nu sad roligt og „studerede“ bogen i tyve minutter. Det blev snart en vane for ham. En ung moder i Danmark har lige skrevet følgende til os: „S. har mange børnebøger, men Min bibelhistoriebog er absolut nr. 1.“ Han har hurtigt lært at ’læse’ billederne og huske navnene. „Mit hjerte hopper af glæde når han ’læser’ for de interesserede i distriktet, både børn og voksne.“
3 Siden ’Bibelhistoriebogen’ blev udgivet for over otte år siden, er den blevet trykt i 23 millioner eksemplarer på 66 sprog. Da vi ved hvor godt et hjælpemiddel den er til bibelstudium, vil vi kunne tilbyde den med begejstring til såvel unge som ældre i december måned.
„Se! Jeg gør alting nyt“
4 I sommer fik vi et andet værdifuldt redskab fra Jehova i form af den nye brochure „Se! Jeg gør alting nyt“. En pionersøster fra Texas som har haft svært ved at oprette bibelstudier skrev for nylig: ’Det er let at oprette et bibelstudium! Lad den besøgte se billedet på for- og bagsiden, drøft det, henvis til skriftstederne nederst på side 4, læs de første fire paragraffer, og så er du i gang med et bibelstudium.’
Tilbudet
5 Når du arbejder i distriktet kan du sige: „Jeg er en af dine naboer som kommer til dig med en god nyhed. Jeg har fundet et sikkert løfte om at der snart vil blive fred i verden. Er det noget du kunne tænke dig at opleve? [Lad den besøgte svare.] Vi har alle set hvor store anstrengelser man gør sig for at nå dette mål. Men læg engang mærke til hvad Bibelen siger om hvem der kan og vil bringe varig fred. [Læs Salme 46:8, 9.] Når krigene er standset og de som forårsager krig er væk, vil Gud aldrig igen tillade fjendtligheder på jorden. Det forsikres vi om i Salme 72:7. [Læs.] De der bliver bevaret til liv på en fredfyldt jord, vil være dem som har lært Gud at kende og som tjener ham. Min bibelhistoriebog har hjulpet mange til at gøre dét. Jeg er sikker på at du vil finde stor glæde og opmuntring ved at læse den.“ Tilbyd bogen.
6 Hvis den besøgte allerede har ’Bibelhistoriebogen’ eller det synes mere passende at tilbyde „Se! Jeg gør alting nyt“, kan du bruge forslaget i paragraf 4. En af overskrifterne i brochuren eller repetitionsspørgsmålene på side 30 kan også bruges til at vække den besøgtes interesse. Brochuren er specielt udarbejdet som en hjælp til at oprette nye bibelstudier. Når du gennemgår et emne med den besøgte, så peg på spørgsmålene nederst på siden, de skriftsteder der er henvist til, og de bibelsk begrundede svar i paragrafferne. Måske kan du påbegynde et studium ved første besøg.
7 Vi takker Jehova for de hellige skrifter som kan gøre „Guds-mennesket . . . fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning“. (2 Tim. 3:17) Vi er også taknemmelige for publikationer som ’Bibelhistoriebogen’ og brochuren „Se! Jeg gør alting nyt“. Vi værdsætter disse hjælpemidler og er lykkelige for at vi kan tilbyde dem til andre.