Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 3/87 s. 1-3
  • En særlig højtid forberedes

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • En særlig højtid forberedes
  • Rigets Tjeneste – 1987
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Alle må forberede sig
  • Hvad de ældste skal planlægge
  • Mindehøjtiden 1989
    Rigets Tjeneste – 1989
  • „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig“
    Rigets Tjeneste – 1992
  • Få fuldt udbytte af mindehøjtiden
    Rigets Tjeneste – 1984
  • Forberedelse til mindehøjtiden
    Rigets Tjeneste – 1993
Se mere
Rigets Tjeneste – 1987
km 3/87 s. 1-3

En særlig højtid forberedes

1 „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ (Luk. 22:19) Disse ord har en særlig betydning for alle Jehovas vidner. Jesus sagde dette til sine disciple da han indstiftede Herrens aftensmåltid. Denne begivenhed højtideligholdes hvert år den 14. nisan. I 1987 falder højtiden til minde om Kristi død søndag den 12. april efter solnedgang. Har du truffet forberedelser til at være til stede?

Alle må forberede sig

2 Planlægning er nødvendig hvis vi skal få fuldt udbytte af denne højtidsdag. Hvad bør vi planlægge? Først af alt må vi forberede os i sind og hjerte. En udmærket hjælp hertil er den særlige bibellæsning for 7.-12. april som er anført på kalenderen for 1987 samt under Bekendtgørelser i dette nummer af Rigets Tjeneste. Vi tilskyndes alle til at følge denne læseplan og tage os tid til at meditere over det vi læser. Ved at gøre dette forbereder vi vort sind og hjerte til denne særlige højtid.

3 Planlæg at komme til rigssalen i god tid, så du kan byde de nye velkommen. Sidste år var der i Danmark omkring 9000 flere til stede ved mindehøjtiden end det gennemsnitlige antal af forkyndere i tjenesteåret 1986. I år vil der muligvis være endnu flere, da mindehøjtiden falder på en søndag. Hvis du planlægger at være til stede i så god tid at du kan nå at tale med de nye og andre som ikke kommer regelmæssigt til møderne, kan du måske yde et væsentligt bidrag til at de gør yderligere fremskridt.

4 Planlæg også at gøre denne søndag til en særlig tjenestedag. Hvorfor ikke allerede nu lægge planer om at være med i tjenesten? Mange er hjælpepionerer i april, så der skulle kunne aflægges et stort vidnesbyrd på denne særlige dag. Aflæg genbesøg hos tidligere bibelstudier, abonnenter og andre som kunne tænkes at komme hvis du mindede dem om det. Hvis nogle af dem der studeres med eller andre interesserede har behov for transport eller følgeskab, så gør hvad du kan for at arrangere det. Planlæg at ankomme tidligt.

Hvad de ældste skal planlægge

5 Ældsterådet er opmærksomt på de mange ting der skal forberedes. Hvad det omfatter, fremgår af hosstående oversigt.

6 Der skal ikke tilrettelægges andre møder den dag mindehøjtiden holdes. Det ugentlige studium af Vagttårnet kan holdes i bogstudiegrupperne eller om lørdagen før mindehøjtiden. Det almindelige bogstudiepensum for den uge kan deles så det gennemgås ugen før og ugen efter mindehøjtiden. Yderligere oplysninger findes i Rigets Tjeneste for januar 1987 i artiklen „Huskeliste for forårskampagnen“.

7 Mindehøjtiden er en særlig højtid for os alle. Det er en tid hvor vi genkalder os den storslåede kærlighed Jehova har vist os ved at sende sin søn som et genløsningsoffer. Det har givet os mulighed for at komme ind i et retfærdigt forhold til Jehova. (Joh. 3:16) Vi ønsker ikke at noget, hverken før eller efter mindehøjtiden, skal aflede vor opmærksomhed fra denne hellige begivenhed.

[Ramme på side 3]

Hvad der skal forberedes

(Se w85 15/2, s. 19)

1. Har taleren fået oplyst det nøjagtige tidspunkt og sted for højtiden? Er der sørget for hans transport?

2. Hvem sørger for symbolerne, brødet og vinen?

3. Hvem sørger for en ren dug og det nødvendige antal glas og tallerkener?

4. Hvilke aftaler er der truffet om rengøring af salen?

5. Hvem skal mødes med de ordenshavende før mindehøjtiden for at gennemgå deres opgaver? Hvornår? Hvilken fremgangsmåde skal følges for at sikre at tilhørerne, taleren og de ordenshavende bliver betjent på rette måde?

6. Hvilke bekendtgørelser skal gives vedrørende tid og sted for de samlinger der holdes på mindehøjtidsdagen?

7. Er der truffet faste aftaler om at hjælpe ældre og syge brødre og søstre? Er der truffet aftaler om at betjene de salvede som på grund af sygdom ikke kan være til stede?

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del