Vær opmærksom på de ældres behov
1 Et kristent ansvar vi alle har, er at vise omsorg for vore ældre brødre og søstre. Som årene går får mange af disse vore kære venner fysiske problemer. På grund af forhold de ikke er herrer over kan nogle af dem ikke udrette så meget i Jehovas tjeneste som de kunne førhen. (Præd. 12:1-6) For os alle gælder det at vi i stigende grad mærker presset fra den gamle, døende tingenes ordning.
2 Guds ord understreger at det først og fremmest er familiens ansvar at tage sig af de ældre. (1 Tim. 5:8) Men både som enkeltpersoner og som menighed er vi alle forpligtede til at „tage hensyn til en gammel mand“. — 3 Mos. 19:32.
Hvad vi kan gøre
3 Efterhånden som Jehovas organisation vokser og nye menigheder oprettes, kan nogle af vore ældre pludselig befinde sig i en menighed hvor der kun er få der kender dem godt. Når vi forstår hvor meget de har gjort for at komme til et møde, bør vi da ikke hilse på dem og prøve på at lære dem bedre at kende ved at tage initiativet til at tale med dem? Har vi besøgt dem i deres hjem? Eller bevarer vi en god kontakt med dem ved at ringe til dem? Har vi besøgt dem, ikke blot for at spørge til hvordan de har det, men også for at se om der er noget vi kan gøre for dem? Har de behov for hjælp i forbindelse med kørsel, eller for nogen til at gå i byen for dem eller hjælpe dem med andre nødvendige gøremål? Det er rosværdigt at nogle i menigheden gør disse ting, men måske kunne flere vise en sådan broderlig omsorg? (Jævnfør Lukas 10:36, 37.) At vise de ældre opmærksomhed er et privilegium vi alle kan have del i.
4 De ældste kan oplyse menigheden om de særlige behov der måtte være. Men vi kan hver især tilbyde at hjælpe de ældre med noget de finder vanskeligt eller som de ikke kan klare selv. Har de brug for nogen der vil læse for dem eller tage dem med ud i tjenesten, selv om de kun kan have en lille andel? Tager vi os tid til at besøge vore brødre og søstre som er på plejehjem eller som ikke kan forlade deres eget hjem? — Ordsp. 3:27.
5 Som forudsagt i Guds ord er mange mennesker i dag „ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed“. (2 Tim. 3:2, 3) Som Kristi efterlignere ønsker vi at undgå den selvoptagne ånd som kendetegner verden. Vi ønsker ikke at være for travlt optaget til at kunne glæde os over fællesskabet med ældre som er gode eksempler i kærlighed og helhjertet tjeneste. Den trofasthed hvormed de overværer møderne og deltager i tjenesten i den udstrækning de kan, er til opmuntring for os alle, især hvis vi tænker på den anstrengelse det koster dem.
De ældres indstilling
6 De ældre bør aldrig føle at de er en byrde for menigheden eller at de ikke værdsættes blot fordi de ikke længere har så mange kræfter eller kan gøre så meget som de kunne tidligere. Vi sætter stor pris på de ældre. Det er altid dejligt at se når de ældre selv udstråler værdsættelse og taknemmelighed. Det er meget rosværdigt når de ikke bliver kritiske eller krævende. En positiv indstilling fra deres side hjælper dem til at undgå en klagende ånd, for de er forvissede om at Jehova vil hjælpe dem til at udholde de prøvelser der hører en fremskreden alder til. Som menighed og som enkeltpersoner ønsker vi fortsat at tage os godt af de trofaste ældre brødre og søstre vi har iblandt os. — Jævnfør Hebræerbrevet 10:32-34.