Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 9/88 s. 1-2
  • Sæt dig personlige mål i det nye tjenesteår

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Sæt dig personlige mål i det nye tjenesteår
  • Rigets Tjeneste – 1988
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Mål du kunne overveje
  • I unge — har I „de mere vigtige ting“ som mål?
    Rigets Tjeneste – 1987
  • I unge — hvilke åndelige mål har i sat jer?
    Rigets Tjeneste – 1997
  • Hvordan du når dine åndelige mål
    Rigets Tjeneste – 2006
  • Sæt dig åndelige mål til pris for din Skaber
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2004
Se mere
Rigets Tjeneste – 1988
km 9/88 s. 1-2

Sæt dig personlige mål i det nye tjenesteår

1 Er du tilfreds med det du udretter i sandheden? Det er vigtigt at vokse åndeligt, men det kræver at man anstrenger sig. At sætte sig mål, både som enkeltperson og som familie, er en god hjælp. Et mål er noget man bestræber sig på at nå. For at vi kan behage Jehova må vore mål være i harmoni med hans vilje. Vi må derfor, på samme måde som Jesus, gøre Jehovas tanker til vore og sætte os teokratiske mål. (Joh. 17:4) Det vil give vort liv og vor tjeneste for Jehova indhold og føre til glæde og tilfredshed. — Joh. 15:10, 11.

2 Hvilke mål har du nået i forbindelse med at fremme Rigets interesser i det forløbne tjenesteår? At mange har nået de mål de har sat sig, kan ses i det antal der har ladet sig døbe. Vi ser også at hundredvis har meldt sig som hjælpepionerer og almindelige pionerer. Og ikke så få har tilrettelagt deres forhold sådan at de kan tjene hvor behovet er større. Rundt om i verden har mange nået personlige mål ved at de er blevet indbudt til Gileadskolen, til Betel eller til Skolen for Udnævnte Tjenere.

Mål du kunne overveje

3 Er der passende mål som du kunne stræbe efter at nå? For nye vil det at deltage regelmæssigt i møderne og at melde sig til den teokratiske skole være gode mål der kan hjælpe dem til at vokse åndeligt. Hvis du endnu ikke er begyndt at svare regelmæssigt ved møderne kunne du sætte dig dette mål. Så vil andre få gavn af at du har studeret og gransket i Guds ord, og din egen forståelse af sandheden vil blive bedre. — Hebr. 10:24, 25.

4 Er du kvalificeret til at være med i tjenesten på arbejdsmarken? Er du en regelmæssig forkynder? Læser du de nye publikationer efterhånden som de udkommer, så du holder trit med den gode vejledning der kommer fra den trofaste træl? Hvis du allerede har nået disse mål, vil indvielse og dåb sikkert være et mål du burde overveje.

5 Leder du et bibelstudium? Har du bedt om hjælp til at oprette et? Har du flittigt fulgt al interesse op og tilbudt studium hos de interesserede mennesker du træffer? Hvis du studerer med en som opfylder kravene, oplærer du da vedkommende til at være med i forkyndelsen?

6 Har du et månedligt timemål? Eller har du prøvet hjælpepionertjenesten? Måske er du endog i stand til at begynde som almindelig pioner og dele den gode nyhed med andre i 90 timer hver måned. Senere vil du måske få den glæde at komme på pionerskolen. Brødre bør stræbe efter det privilegium at blive menighedstjenere og ældste. — 1 Tim. 3:1.

7 Vore personlige mål bør bringe os nærmere til Jehova og give os mulighed for at få en større andel i at gøre hans vilje. Paulus sagde: „Jeg glemmer hvad der er bagved og rækker efter det der er foran.“ Han tilskyndede os til at have en positiv indstilling så vi, ’så langt som vi er nået, fortsat vandrer regelret i samme gænge’. — Fil. 3:13, 16.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del