Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 3/89 s. 1-4
  • Forkynd Jehovas domme uden tøven

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Forkynd Jehovas domme uden tøven
  • Rigets Tjeneste – 1989
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • En særlig indsats
  • Fremholdelse af den gode nyhed — med det nye tilbud
    Rigets Tjeneste – 1989
  • Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!
    Rigets Tjeneste – 2006
  • Åbenbaringens hemmeligheder afdækkes
    Rigets Tjeneste – 1992
  • Samlingerne
    Rigets Tjeneste – 1989
Se mere
Rigets Tjeneste – 1989
km 3/89 s. 1-4

Forkynd Jehovas domme uden tøven

1 Jehovas fastsatte tid til at eksekvere sin dom over Babylon den Store nærmer sig hastigt. (Åb. 1:3; 19:2) Men inden da må den endelige advarsel om dets uafvendelige endeligt forkyndes. For at overleve må de der elsker retfærdighed „gå ud fra hende“ og stræbe efter at opnå Jehovas godkendelse. — Åb. 18:4.

2 Den nye bog Åbenbaringen — Det store klimaks er nær! er en god hjælp til at lade advarselen lyde. Klart og ligefremt fremholder den Guds domme over denne dødsdømte verden. Hvis du endnu ikke har læst bogen igennem, så sæt tid af til at gøre det hurtigst muligt.

En særlig indsats

3 I betragtning af bogens livsvigtige budskab vil alle forkyndere uden tvivl være med til at tilbyde ’Åbenbaringsbogen’ fra hus til hus. Notér dem op der ikke er hjemme, og besøg dem senere. Ældsterådet vil tilrettelægge ekstra samlinger. Kunne eftermiddags- og aftensamlinger være en hjælp? Mange har erfaret at de opnår de bedste resultater sidst på dagen og først på aftenen.

4 Ud over at tilbyde Åbenbaringen — Det store klimaks er nær! i den direkte forkyndelse, er der mange andre muligheder. Unge forkyndere kan tilbyde den til deres lærere. På verdsligt arbejde kan den tilbydes til arbejdskammerater i frokostpausen. Tilbyd bogen til alle du kommer i kontakt med — naboer, slægtninge, forretningsforbindelser, læger, hjemmehjælpere osv. — og giv dem lejlighed til at ’høre profetiens ord’. (Åb. 1:3) De kan nå at blive en del af den store skare der vil overleve når Guds domme når sit store klimaks i Harmagedon.

5 Det nye samtaleemne har temaet „Hvem bør vi tilbede?“ Indledningen kan bygges på oplysningerne i ’Ræsonnerebogen’, side 307-318. Man kan spørge den besøgte om han har tænkt over hvorfor der findes så mange forskellige kirker og trosretninger, og derpå påpege at mennesket åbenbart har et grundlæggende behov for at tilbede noget større. Dette behov har imidlertid ført til at mennesker har tilbedt alle mulige afguder, og derfor er advarselen i Åbenbaringen 14:7 betimelig. Her understreges vigtigheden af kun at tilbede Skaberen, den eneste sande Gud. Den sidste bog i Bibelen, Åbenbaringen, fremstiller al falsk religion under navnet Babylon den Store og giver en meget alvorlig advarsel i kapitel 18, vers 2a, 4. Det er ikke nok at man lever et pænt liv og forsøger at gøre godt mod andre, hvis man samtidig støtter en afdeling af den falske religion. Gud vil ikke godkende én. Det maner til eftertanke. Tilbyd derefter Åbenbaringen — Det store klimaks er nær! og henvis til et specifikt punkt som har interesse. Forklar hvordan bogen fås (kr. 30,00).

6 Tilpas fremholdelsen efter det distrikt du gennemarbejder. Repeter oplysningerne i ’Ræsonnerebogen’ under hovedemnerne „Religion“ (s. 307-318) og „Babylon den Store“ (s. 38-43) for at få ideer til hvordan dette kan gøres bedst muligt. Guds budskab om den kommende dom og håbet om frelse må forkyndes uden tøven. — Åb. 14:6, 7.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del