Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 7/89 s. 1-4
  • Møderne gavner vore børn

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Møderne gavner vore børn
  • Rigets Tjeneste – 1989
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Forberedelse til møderne
  • Påklædning og soignering
  • Hjælp børnene til at få mere ud af møderne
    Rigets Tjeneste – 1988
  • Hvordan kan Jehovas Vidners møder gavne dig?
    Et håb om en lys fremtid – Interaktivt bibelkursus
  • Hvordan Jehova leder os
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2000
  • Møderne gavner de unge
    Rigets Tjeneste – 2000
Se mere
Rigets Tjeneste – 1989
km 7/89 s. 1-4

Møderne gavner vore børn

1 Israels nation fik denne befaling: „Kald folket sammen, mændene og kvinderne og småbørnene . . ., for at de kan høre og for at de kan lære.“ (5 Mos. 31:12) Ja, børnene, selv småbørnene, skulle være til stede når Israel kom sammen for at tilbede. Det samme er tilfældet i dag. Jehovas Vidners menighedsmøder er til gavn for børnene. — Sl. 148:1, 12.

2 Nu kan børn naturligvis let blive distraheret. De må oplæres til at lytte opmærksomt. De har også brug for hjælp til at forstå det der fremholdes. Her er nogle forslag til hvordan vi kan hjælpe vore børn til at få mest muligt ud af de kristne møder.

Forberedelse til møderne

3 Den rette oplæring i hjemmet vil hjælpe børn til at værdsætte det privilegium det er at komme sammen med andre for at tilbede Jehova. Børn må hjælpes til at forstå at dette er Guds vilje og at lydighed i denne henseende vil være til gavn for dem. Selv de helt små kan hjælpes til at forstå at kristne møder også er for dem. — Sl. 133:1; Es. 48:17; Matt. 19:14.

4 Personlig forberedelse vil øge et barns glæde ved møderne. Det er værdifuldt at børnene har deres egen bibel og sangbog samt det studiemateriale der skal bruges ved møderne. Forældre bør hjælpe børnene til at forberede sig, så de i det mindste kan deltage aktivt i en del af hvert møde. (Hebr. 10:23) Dette kan tilpasses hvert enkelt barns alder og evner. Det er meget betydningsfuldt at alle, både små og store, afsætter tid til forberedelse. — Hebr. 13:15.

5 Nogle af børnene har fået tildelt en særlig opgave i forbindelse med mødet, hvilket har vist sig meget gavnligt. Andre, måske de helt små børn, glæder sig over at lægge mærke til hvor mange gange Guds navn, Riget eller andre bibelske udtryk nævnes, og er vågne for de ting der siges om det. Børn der er lidt ældre kan af forældrene få til opgave at notere alle de skriftsteder op der henvises til eller læses. Hvad enten de gør det godt eller ubehjælpsomt bør de roses for deres indsats, hvilket vil virke tilskyndende. Det vil også være godt at give dem mulighed for senere at fortælle noget om det de har lært og at lade dem give udtryk for deres glæde ved møderne.

6 Alle børn som kan læse bør opmuntres og hjælpes til at have et personligt læseprogram for Selskabets publikationer. Afhængigt af barnets stade kan det omfatte ’Bibelhistoriebogen’, Vi lytter til den store Lærer og ’Ungdomsbogen’, samt udvalgte artikler i bladene. Et sådant program kan hjælpe unge til at følge med i det der kommer fra Jehovas organisation.

Påklædning og soignering

7 Når nye og gæster ser hvor pænt vore børn og unge klæder sig, gør det ofte et stort indtryk. Det ser ud til at der er en nær forbindelse mellem et barns påklædning og den indstilling og opførsel det lægger for dagen ved møderne. Ikke kun i rigssalen men også når man besøger Selskabets hovedkontor i Brooklyn eller et af afdelingskontorerne rundt om i verden, er det passende at såvel børns som voksnes påklædning følger den standard der gælder ved kristne møder. — om, s. 127.

8 Vore børns gode opførsel ved møderne er til ære og pris for Jehova. Forældrene bør derfor holde øje med deres børn, sørge for at familien sidder sammen under møderne og være opmærksomme på børnenes færden både før, under og efter møderne. Hvis nogen ønsker gode ideer og forslag kan de rådføre sig med andre forældre der måske har bedre resultater med opdragelsen.

9 Det er vort oprigtige ønske at børnene må have en fuld andel i tilbedelsen ved vore kristne møder og således være med til at opmuntre andre til kærlighed og gode gerninger. (Hebr. 10:24) I Jehovas ordning er møderne også for børn.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del