Det nye kredsstævneprogram
1 Det tema der vil blive behandlet ved den nye række af kredsstævner der begynder i september, er: „Hold dig vågen, stå fast, bliv stærk.“ Temaet er baseret på Første Korintherbrev 16:13.
2 I begyndelsen af programmet vil det blive understreget at vi til stadighed må foretage en åndelig selvransagelse. Hvis vi skal kunne bevare et fast standpunkt for det rette i disse „sidste dage“, må vi realistisk bedømme vort forhold til Jehova og hans jordiske organisation. (2 Tim. 3:1) Vi har brug for at lære hvordan vi kan forbedre vore kristne egenskaber og bevare en eksemplarisk adfærd.
3 Det vil også blive understreget at det er nødvendigt at vi er nidkære i forkyndergerningen samtidig med at vi ønsker at opnå større åndelig modenhed og større ansvar. I forskellige foredrag, demonstrationer og samtaler vil der blive givet praktiske forslag til hvordan familier og enkeltpersoner kan holde fast ved en regelmæssig åndelig kostplan.
4 Om lørdagen vil de der er kvalificerede til det kunne lade sig døbe. Og vi vil alle være til stede ved det offentlige foredrag om søndagen. Det hedder: „Hvordan ser Gud på dig?“
5 Programmet vil slutte med opfordringer til at forblive faste i troen. Kredsstævnet er en særlig lejlighed til at ’anspore hinanden til kærlighed og gode gerninger’. (Hebr. 10:24, 25) Planlæg at være til stede under hele programmet begge dage.