Lader du dig opflamme af Jehovas formaninger?
1 Salmisten priste Jehova med ordene: „Jeg har dine formaninger i tanke.“ (Sl. 119:99) Det hebraiske ord for „formaninger“ indeholder tanken om at Jehova minder os om sine love, forordninger, forskrifter, bestemmelser og bud. Hvis vi reagerer på disse påmindelser og formaninger vil vi blive åndeligt opflammede og erfare lykke. — Sl. 119:2.
2 Som Jehovas folk modtager vi jævnlig gode råd og tilskyndelser. Mange af dem har vi hørt før. Skønt vi værdsætter disse tilskyndelser er vi tilbøjelige til at glemme. (Jak. 1:25) Derfor sørger Jehova tålmodigt for at vi får kærlige påmindelser. Apostelen Peter nedskrev nogle af disse formaninger som skal ’vække vores klare tænkeevne, så vi husker budet fra Herren’. — 2 Pet. 3:1, 2.
3 Igen og igen bliver vi mindet om værdien af personligt studium og mødedeltagelse. Det er fordi disse aktiviteter er meget vigtige for vort åndelige velbefindende. — 1 Tim. 4:15; Hebr. 10:24, 25.
4 For nogle er den største udfordring at opfylde den kristne forpligtelse til at forkynde. Det kræver beslutsomhed, udholdenhed og målbevidsthed. Selv om det kræver meget af os, bliver vi hjulpet til at ’stå fast’ idet vi er ’udrustet med fredens gode nyhed som sko på vore fødder’. — Ef. 6:14, 15.
5 Motivationen bag vor tjeneste må være mere end blot en forstandsmæssig erkendelse af Jehovas krav. Apostelen Paulus minder os om at hjertet giver den motivation der skal til for at vi ’offentligt kan bekende til frelse’. (Rom. 10:10) Hvis vi har en stærk tro, og hvis vort hjerte har lyst til Jehovas formaninger, vil vi se os nødsaget til at tale om og lovprise hans navn. — Sl. 119:36; Matt. 12:34.
6 Når vi med flid udfører gode gerninger kan vi med rette forvente at det bringer os glæde. (Præd. 2:10) Paulus nævner glæde som en frugt af Jehovas ånd, og vi bør søge at udvise glæde i rigt mål. (Gal. 5:22) Peter tilføjer at „iver og alvor“ vil blive belønnet med en tjeneste der bærer frugt, og det vil bringe glæde. — 2 Pet. 1:5-8.
7 Når vi står over for en prøve må vi huske apostlenes faste standpunkt da de sagde: „Vi . . . kan ikke holde op med at tale om det vi har set og hørt.“ (Apg. 4:20) Vi bliver styrket til at holde ud når vi husker at vi ved at gøre det rette vil ’frelse både os selv og dem der hører på os’. — 1 Tim. 4:16.
8 Vi bliver ikke vrede eller irriterede over til stadighed at modtage formaninger, men forstår derimod den store værdi der ligger deri. (Sl. 119:129) Vi takker Jehova fordi han i disse kritiske tider bliver ved med at give os formaninger som opflammer os åndeligt og motiverer os til at være nidkære for gode gerninger. — 2 Pet. 1:12, 13.