Tilsynsmænd der fører an — Bogstudielederne
1 Det er en forret for en ældste eller menighedstjener at fungere som bogstudieleder. Samtidig er det et stort ansvar at sørge for det åndelige behov hos gruppens medlemmer. Hans opgaver kan inddeles i tre kategorier.
2 God undervisning: Det kræver grundig forberedelse af bogstudielederen at formidle stoffet til gruppen hver uge. Han søger at hjælpe gruppens medlemmer til at forstå det stof der studeres. Frem for selv at kommentere meget vil han, når det er nødvendigt, stille ekstra spørgsmål for at få hovedpunkterne i stoffet frem. Udfordringen består i at gøre studiet interessant og undervisende samtidig med at alle inddrages i drøftelsen. Hans mål er at opbygge andre åndeligt, at fremhæve stoffets praktiske værdi, samt at få stoffet til at nå tilhørernes sind og hjerte. — 1 Thess. 2:13.
3 Hyrdearbejde: Bogstudielederen er „som et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen“. (Es. 32:2) Han sørger godt for alle i gruppen og er opmærksom på at yde åndelig hjælp til dem der har mistet modet. — Ez. 34:15, 16; 1 Thess. 2:7, 8.
4 Nidkær forkyndelse: Bogstudielederen vil samvittighedsfuldt planlægge samlinger så alle i gruppen kan have en fuld andel i tjenesten. Han fører an i forkyndelsen, idet han ved at den regelmæssighed, nidkærhed og begejstring der præger hans tjeneste, vil smitte af på resten af gruppen. (Kol. 4:17; 2 Thess. 3:9) Han vil søge at følges med alle gruppens medlemmer i tjenesten. Hvis vi ønsker at forbedre vores evner som forkyndere og undervisere, kan bogstudielederen hjælpe os. — 1 Tim. 4:16; 2 Tim. 4:5.
5 Disse gaver i form af mennesker som er parate til at yde os åndelig hjælp og kærlig støtte, er en stor velsignelse. (1 Thess. 5:14) Måtte vi ved vores regelmæssige deltagelse i bogstudiet og vores trofaste indsats i forkyndelsesarbejdet vise vores værdsættelse af denne gode foranstaltning fra Jehova. — Hebr. 10:25.