Skal du flytte?
Hvis du en dag kan svare ja på dette spørgsmål, er der meget der skal gøres. Ved at følge nedennævnte fremgangsmåde kan du hurtigt få din tjeneste i faste rammer i din nye menighed.
(1) Lige så snart du ved hvor du skal flytte hen, kan sekretæren hjælpe dig med at få adressen på rigssalen samt mødetiderne i den nye menighed. Hvis der er mere end én menighed, kan du spørge de ældste hvor du hører til. Udsæt ikke det at komme til møderne og at lære de lokale ældste at kende.
(2) Sekretærerne vil samarbejde om at få overført dit/jeres forkynderkort. De ældste vil også sende en introduktionsskrivelse til den nye menighed. (Se Spørgsmålskassen i Rigets Tjeneste for februar 1991.) Den nye menigheds tjenesteudvalg vil underrette din bogstudieleder om at du er kommet, så han kan kontakte dig og hjælpe dig med at finde dit nye bogstudiecenter. — Rom. 15:7.
(3) Forkynderne i din nye menighed vil gerne lære dig at kende og få dig til at føle dig velkommen. (Jævnfør Tredje Johannesbrev 8.) Det betyder selvfølgelig at du må være til stede ved møderne.
(4) Du behøver ikke at vente med at deltage i tjenesten indtil al arbejdet med flytningen er overstået. Når du sætter Rigets interesser først, skal du nok nå alt det andet, og du vil føle dig godt tilpas i dine nye omgivelser. (Matt. 6:33) Når du er kommet i orden i dit nye hjem, glæder du dig sikkert til at invitere nogle fra menigheden så I kan lære hinanden bedre at kende. — Rom. 12:13b.
Det er et stort arbejde at flytte. Men når man følger ovennævnte forslag, vil det ikke gå ud over åndeligheden. Det vil blive en positiv oplevelse at mærke kærligheden i det kristne brodersamfund.