Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 12/02 s. 1
  • Husk de trofaste ældre

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Husk de trofaste ældre
  • Rigets Tjeneste – 2002
  • Lignende materiale
  • Vis ældre og syge opmærksomhed
    Rigets Tjeneste – 1985
  • Hjælp til ældre og syge
    Rigets Tjeneste – 1988
  • Jehova har kærlig omsorg for sine ældre tjenere
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2008
  • Værdsæt vores trofaste ældre venner
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2021
Se mere
Rigets Tjeneste – 2002
km 12/02 s. 1

Husk de trofaste ældre

1 Skønt enke og højt oppe i årene var den 84 år gamle Anna ’aldrig borte fra templet’. På grund af hendes trofasthed gav Jehova hende en særlig velsignelse. (Luk. 2:36-38) I dag er der mange brødre og søstre der på trods af deres vanskelige omstændigheder har samme indstilling som Annas. Når sådanne trofaste ældre slås med helbredsproblemer eller aldersbetingede begrænsninger, kan de til tider føle sig mismodige. Lad os overveje på hvilke praktiske måder vi kan opmuntre dem og hjælpe dem til at opretholde deres gode åndelige vaner.

2 Møder og tjeneste: Mange trofaste ældre kan nemmere overvære de kristne møder regelmæssigt hvis andre tilbyder dem kørelejlighed. Det vil ikke blot gavne disse ældre med en lang og trofast tjeneste bag sig, men hele menigheden. Har du haft mulighed for at tilbyde din hjælp på dette område? — Hebr. 13:16.

3 Det giver sand glæde og tilfredshed at være regelmæssigt med i forkyndelsen. Men det kan være en udfordring hvis man er ældre og syg. Kan du eventuelt samarbejde med en af disse elskelige brødre og søstre i en gren af tjenesten? (Rom. 16:3, 9, 21) Måske kunne du tage vedkommende med på et genbesøg eller et bibelstudium, eller I kunne sammen udføre telefonforkyndelse. Hvis den ældre er bundet til hjemmet, har du så et bibelstudium som kan ledes i den ældres hjem?

4 Studium og samvær: Nogle inviterer en gang imellem en ældre eller svagelig med til deres familiestudium, eller holder det måske hjemme hos vedkommende. En mor der studerede Min bibelhistoriebog med sine to børn, lod det foregå i en ældre søsters hjem, og alle nød godt af samværet. Sådanne ældre vil også sætte pris på at blive inviteret på et måltid mad eller komme med til andre sociale sammenkomster. Hvis nogen er for svage til et længere besøg, kunne du måske ringe eller kort kigge ind og læse lidt for dem, bede sammen med dem eller fortælle opbyggende oplevelser. — Rom. 1:11, 12.

5 Jehova sætter pris på trofaste ældre. (Hebr. 6:10, 11) Vi kan efterligne ham ved at vise at vi værdsætter dem og ved at hjælpe dem til at opretholde gode åndelige vaner.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del