Jehova skal lovsynges i rigt mål
ved Herrens aftensmåltid den 16. april
1 Vi ser med spændt forventning frem til den 16. april 2003, hvor vi sammen med millioner af medkristne vil lovprise Jehovas navn ved at mindes Jesu død. Jehova fortjener al vor ære og pris for genløsningens enestående gave. Gennem den vil han skænke de mennesker der vælger at adlyde ham, store velsignelser. Af hele vort hjerte siger vi derfor som salmisten: „Jehova er stor, og han skal lovsynges i rigt mål.“ — Sl. 145:3.
2 I tiden omkring mindehøjtiden bør vi grunde over Guds godhed og den taknemmelighed vi skylder Jehova fordi han har sendt „sin enestefødte søn til verden for at vi kunne vinde livet ved ham“. (1 Joh. 4:9, 10) Hvis vi mindes Herrens aftensmåltid med den rette indstilling, vil Jehovas ufortjente godhed, barmhjertighed og loyale hengivenhed gøre dybt indtryk på os. (Sl. 145:8) Ja, genløsningen er Jehovas største udtryk for kærlighed til menneskeheden. (Joh. 3:16) Når vi tænker over dét og over Jesu trofasthed og loyalitet, får vi stor lyst til at prise Jehova. Vi vil for evigt lovsynge ham for hans grænseløse kærlighed, der har givet os mulighed for at få evigt liv. — Sl. 145:1, 2.
3 Hjælp andre til at prise Jehova: Vores taknemmelighed for Guds enestående gave i form af genløsningen får os til også at indbyde andre til at lovprise Jehova. Salmisten skrev under inspiration: „De vil lade ord vælde frem til minde om din godheds overflod, og de vil råbe af glæde over din retfærdighed.“ (Sl. 145:7) Alene sidste år brugte Jehovas Vidner mere end en milliard timer i forkyndelsesarbejdet. Hvad førte det til? At der hver uge i gennemsnit blev døbt over 5100 som symbol på deres indvielse til Jehova. I alt overværede 15.597.746 mindehøjtiden sidste år, og deraf er over 9 millioner endnu ikke begyndt at prise Jehova som forkyndere af den gode nyhed, så der er et stort potentiale for yderligere vækst. Som forkyndere betragter vi det som en særlig forret at udbrede den gode nyhed og vende andres hjerte til Jehova, Kristus og Riget.
4 En god måde at tilskynde andre til at ære Jehova på er ved at indbyde dem til at fejre Herrens aftensmåltid sammen med os. Har du lavet en liste over alle dem du vil invitere, samt over andre som måske har brug for at blive mindet om datoen og tidspunktet? Har du givet alle på din liste en indbydelse? Hvis ikke, må du endelig skynde dig at gøre det. Hjælp dem til at forstå hensigten med denne højtid. Og på selve mindehøjtidsaftenen må du huske at hilse på gæsterne. Gør noget for at de føler sig velkomne, fortæl dem at du er glad for at de er kommet, og sørg også for at andre kommer til at hilse på dem.
5 Mindehøjtiden kan opmuntre nye til at gøre åndelige fremskridt. En bibelstudieelev kom til mindehøjtiden selv om han lider af posttraumatisk stress og har meget svært ved at færdes blandt mange mennesker. Da han blev spurgt hvad han syntes om mødet, svarede han: „Det var en meget betydningsfuld aften, og jeg er glad for at jeg var der.“ Fra da af begyndte han at overvære møderne.
6 Efter mindehøjtiden: Hvad kan vi gøre for at hjælpe de interesserede til at lovprise Jehova? De ældste vil være opmærksomme på nye der overværer mindehøjtiden, og sørge for at de bliver besøgt af nogle forkyndere inden der går for lang tid, så de kan drøfte betydningen af selve højtiden og af de tanker der kom frem. Nogle vil sikkert sige ja tak til et bibelstudium. De skal også tilskyndes til at komme til menighedens ugentlige møder, for ved at overvære møderne regelmæssigt kan de få større bibelkundskab.
7 Der gøres i øjeblikket en særlig indsats for at tilskynde alle uvirksomme til at komme regelmæssigt til møderne. Hvis en af de ældste spørger dig om du vil hjælpe en der er blevet uvirksom, til igen at komme i gang med at forkynde, så tag villigt imod opgaven. En sådan kærlig omsorg for vore brødre er i overensstemmelse med Paulus’ tilskyndelse: „Så længe vi har tiden til det, lad os da gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“ — Gal. 6:10.
8 Vi må gøre alt hvad vi kan, for at være til stede ved mindehøjtiden den 16. april, for ingen af os ønsker jo at gå glip af denne ophøjede anledning til at prise Jehova. Lad os prise Jehova for al hans godhed, nu og for evigt. — Sl. 145:21.