Det nye program for den særlige stævnedag
Det kan være katastrofalt at undlade at give agt på et advarselssignal. Og det kan være endnu mere katastrofalt at undlade at give agt på den åndelige vejledning Jehova giver. Det vil blive betonet i programmet for den særlige stævnedag i det kommende tjenesteår. Temaet er „Vær opmærksomme på hvordan I hører efter“. — Luk. 8:18.
Gæstetaleren fra Betel vil i sit første foredrag vise at den vejledning Paulus giver i de første kapitler af sit brev til hebræerne, har stor aktualitet for os i dag. Gæstetalerens afsluttende foredrag „Giv bestandig agt på undervisningen fra Gud“ vil give os anledning til at spørge os selv om vi virkelig lytter til Jehova, hans søn og „den trofaste og kloge træl“. — Matt. 24:45.
Flere programpunkter er særlig henvendt til familier. Foredraget „Familier der lytter til Guds ord uden at blive distraheret“ handler om ikke at lade noget i verden kvæle os åndeligt. Det vil indeholde interviews med nogle som har foretaget forandringer for at lade det åndelige komme først i livet. I foredraget „Hvordan det styrker de unge at lytte opmærksomt til Guds ord“ vil der være interviews med unge som har stået op for sandheden i skolen, over for jævnaldrende eller i forkyndelsen. Foredraget „Børn der lytter til Gud og lærer“ vil gøre os opmærksomme på at vi ikke må undervurdere børns indlæringsevne. Interviewene med børn og forældre vil hjælpe os til at se hvor godt det er at oplære vore børn i Jehovas veje fra den spæde barndom af.
Satan „vildleder hele den beboede jord“, hvorimod Jehova viser sine trofaste tjenere den vej de skal gå. (Åb. 12:9; Es. 30:21) Hvis vi lytter opmærksomt til hans vejledning og følger den, vil vi blive vise, lykkelige og opnå evigt liv. — Ordsp. 8:32-35.