Bliv dygtig til at ræsonnere med andre
1. Hvilken bibelsk beretning skal vi se nærmere på, og hvorfor?
1 Apostelen Paulus’ tale i synagogen i Antiochia i Pisidien, som er gengivet i Apostelgerninger 13:16-41, er et godt eksempel på hvordan man ræsonnerer med andre. Paulus tog hensyn til sine tilhøreres baggrund og overbevisning og tilpassede måden han fremlagde den gode nyhed på, derefter. Mens vi ser nærmere på denne beretning, lad os da tænke over hvordan vi kan følge hans eksempel i vores tjeneste.
2. Hvad lærer vi af den måde Paulus indledte sin tale på?
2 Et fælles udgangspunkt: Selvom det budskab Paulus fremholdt, drejede sig om den vigtige plads Jesus indtager i gennemførelsen af Guds hensigt, tog han ikke straks dette emne op. Han indledte derimod med at tale om noget som han havde tilfælles med sine overvejende jødiske tilhørere — det jødiske folks historie. (Apg. 13:16-22) Vi vil ligeledes have lettere ved at skabe interesse hos folk når vi forsøger at finde et fælles udgangspunkt. Det betyder at vi måske skal stille taktfulde spørgsmål for at få dem til at åbne sig, og at vi må hæfte os ved det de siger, for at finde ud af hvad der har betydning for dem.
3. Hvorfor var det svært for Paulus’ tilhørere at acceptere at Jesus var den lovede Messias?
3 I sin tale om jødernes historie mindede Paulus sine tilhørere om Guds løfte om at lade en frelser fremstå i Davids slægtslinje. Mange jøder ventede imidlertid en krigshelt som ville udfri dem fra det romerske herredømme og ophøje den jødiske nation over alle andre. De var uden tvivl klar over at Jesus var blevet forkastet af de jødiske religiøse ledere i Jerusalem og var blevet overgivet til romerne og slået ihjel. Hvordan kunne Paulus overbevise dem om at denne Jesus var den lovede Messias?
4. Hvordan ræsonnerede Paulus kyndigt med sine jødiske tilhørere?
4 Tilpas fremgangsmåden: Paulus som kendte sine tilhøreres tankegang, ræsonnerede med dem ud fra Skrifterne om ting de allerede havde anerkendt. For eksempel omtalte han Jesus som Davids afkom og som den Johannes Døber havde peget på, og ham regnede jøderne i almindelighed for at være en Guds profet. (Apg. 13:23-25) Paulus påpegede at de religiøse ledere ved at forkaste Jesus og dømme ham til døden, dermed „opfyldte . . . profeternes udsagn“. (Apg. 13:26-28) Han forklarede desuden at der var øjenvidner på at Jesus var blevet oprejst, og han citerede kendte passager fra Skrifterne som fik sin opfyldelse i forbindelse med Jesu opstandelse. — Apg. 13:29-37.
5. (a) Hvordan tilpassede Paulus sin fremgangsmåde da han talte til en græsk tilhørerskare? (b) Hvordan kan vi efterligne hans eksempel når vi forkynder i vores distrikt?
5 Da Paulus talte til en græsk tilhørerskare i Athen, brugte han derimod en anden fremgangsmåde. (Apg. 17:22-31) Han fremholdt dog det samme hovedbudskab, og i begge tilfælde gav det gode resultater. (Apg. 13:42, 43; 17:34) Vores tjeneste vil også blive mere virkningsfuld hvis vi forsøger at finde et fælles udgangspunkt og tilpasser fremgangsmåden efter tilhørernes baggrund og overbevisning.