Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 7/09 s. 3
  • Lovsyng Jehova hver dag

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Lovsyng Jehova hver dag
  • Tjenesten for Riget – 2009
  • Lignende materiale
  • Forøg din lovprisning af Jehova!
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1965
  • Lovprisning
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • Der lød en klar opfordring ved områdestævnet! Lovpris Jehova med glæde hver dag
    Rigets Tjeneste – 1995
  • Pris Jehova, vor Gud!
    Syng for Jehova
Se mere
Tjenesten for Riget – 2009
km 7/09 s. 3

Lovsyng Jehova hver dag

1. Hvad er Guds tjenere motiveret til at gøre, og hvorfor?

1 Kong David gav udtryk for at han var besluttet på at lovsynge Jehova „dagen lang“, ja, til fjerne tider. (Sl. 145:2, 7, 21) Vi har også gode grunde til at lovsynge Jehova hver dag. — Sl. 37:10; 145:14, 18; 2 Pet. 3:13.

2. Hvordan kan familier lovprise Jehova hver dag?

2 I hjemmet: Vi har opbyggende læsestof som kan hjælpe os til at føre meningsfyldte åndelige samtaler når vi drøfter dagens tekst, har Teokratisk Familieaften og når vi forbereder os til menighedens møder. Mange familier har gjort det til en vane at spise mindst ét måltid sammen om dagen. Det giver dem lejlighed til at tale stille og roligt sammen og til at lovprise Jehova. Når forældre tager initiativ til sådanne uformelle samtaler, vil det hjælpe dem til bedre at kunne opdrage børnene „i Jehovas tugt og formaning“. — Ef. 6:4; 5 Mos. 6:5-7.

3. Hvilke muligheder har vi når vi er sammen med vores brødre?

3 Sammen med vores brødre: I forkyndelsen eller ved møderne har vi gode muligheder for at lovsynge Jehova sammen med vores trosfæller. (Ordsp. 15:30; Fil. 4:8; Hebr. 13:15) Eftersom vi alle elsker Jehova, bør det ikke være svært for os at give udtryk for værdsættelse af Jehovas godhed når vi taler med hinanden. — Sl. 106:1.

4. Hvilke muligheder har vi for at lovsynge Jehova?

4 Når vi taler med anderledestroende: Vores omstændigheder tillader os måske ikke at gå i forkyndelsen hver dag, men blot det kort at fortælle vores kolleger, skolekammerater og andre om Jehova og hans hensigter, kan give dem håb hvis de er retsindige. (Sl. 27:14; 1 Pet. 3:15) En søster der var på flyrejse, forkyndte for en af de andre passagerer. Damen følte sig så trøstet og opmuntret af det hun hørte, at hun gav søsteren hendes adresse og telefonnummer så de kunne holde kontakten ved lige. Efterhånden som forholdene i verden forværres, bliver Jehovas tjenere ved med at bringe „godt nyt om noget bedre“ til folk der vil lytte. Det giver de lydhøre håb, og de får lyst til at lovsynge Jehova. — Es. 52:7; Rom. 15:11.

5. Hvorfor ønsker vi at lovsynge Jehova, og hvad kan det føre til?

5 Det glæder Jehova at høre hans tjenere lovsynge ham hver dag! Ligesom det synlige skaberværk der omgiver os, kan vi også hver dag lovsynge Jehova i hjemmet, i menigheden og når vi taler med andre som endnu ikke lovsynger Jehova sammen med os. — Sl. 19:1-4.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del