Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 9/09 s. 1
  • Når nogen stiller et spørgsmål

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Når nogen stiller et spørgsmål
  • Tjenesten for Riget – 2009
  • Lignende materiale
  • Lær at svare bedre
    Håndbog for Den Teokratiske Skole
  • Kunsten at svare på spørgsmål
    Den Teokratiske Skole – til gavn for kristne forkyndere
  • Gør disciple ved at efterligne den store lærer
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2007
  • Virkningsfuld brug af spørgsmål
    Den Teokratiske Skole – til gavn for kristne forkyndere
Se mere
Tjenesten for Riget – 2009
km 9/09 s. 1

Når nogen stiller et spørgsmål

1. Hvorfor skal vi følge Jesu eksempel når nogen stiller et spørgsmål?

1 Den dag i dag forundres mange over hvor mesterligt Jesus besvarede spørgsmål. Når vi i forkyndelsen bliver stillet forskellige spørgsmål, er det godt at efterligne Jesus. — 1 Pet. 2:21.

2. Hvad kan hjælpe os til et give et fyldestgørende svar når nogen stiller et spørgsmål?

2 Lyt først: Jesus tænkte over hvad der lå til grund for et spørgsmål. Somme tider kan det være nødvendigt at stille den anden nogle spørgsmål for at finde frem til den virkelige grund til at han spørger. Hvis en spørger om vi tror på Jesus, kan det være fordi han i virkeligheden gerne vil vide hvorfor vi ikke fejrer jul. Hvis vi kan finde ud af hvad der ligger bag den besøgtes spørgsmål, vil det være lettere at ræsonnere med vedkommende. — Luk. 10:25-37.

3. Hvad kan være en hjælp til at finde et tilfredsstillende svar i Bibelen?

3 Brug Bibelen: Det er normalt bedst at besvare et spørgsmål ud fra Bibelen. (2 Tim. 3:16, 17; Hebr. 4:12) ’Ræsonnerebogen’ og afsnittet „Bibelske samtaleemner“ i Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter har vist sig at være nyttige når man skal finde det helt rigtige svar. Selvom den besøgte ikke betragter Bibelen som en autoritet, kan vi ofte få lov til taktfuldt at vise hvad den siger. Vi kan tilskynde ham til at tænke alvorligt over de kloge råd der findes i Bibelen, og som har stået sin prøve. Når du efterligner Jesus, vil dine svar være „som guldæbler i ornamenter af sølv“, tiltalende, smukke og gavnlige. — Ordsp. 25:11.

4. Hvornår er det bedst ikke at besvare et spørgsmål?

4 Skal vi altid besvare et spørgsmål? Hvis vi ikke kender svaret på et spørgsmål, skal vi ikke være bange for at indrømme det. Vi kan blot sige at vi gerne vil undersøge spørgsmålet nærmere og så vende tilbage med svaret. Når vi på denne måde viser beskedenhed og personlig interesse, er der større sandsynlighed for at vi får lov til at komme igen. Hvis vi møder nogen der direkte modstår os, og som kun vil ud i en diskussion, kan vi respektfuldt prøve at afslutte samtalen, ligesom Jesus gjorde. (Luk. 20:1-8) Og hvis nogen ikke er oprigtigt interesseret i sandheden og bare vil debattere, kan vi på samme måde høfligt afslutte samtalen og bruge tiden på at finde frem til de retsindige. — Matt. 7:6.

5. Hvordan var Jesus et eksempel med hensyn til at svare på spørgsmål?

5 Jesus vidste at han måtte stole på Jehova for at kunne fuldføre opgaven med at „vidne om sandheden“. Og det indebar at han besvarede andres oprigtige spørgsmål. (Joh. 18:37) Det er en forret at vi kan efterligne Jesus når vi besvarer spørgsmål der kommer fra dem der er „ret indstillet til evigt liv“! — Apg. 13:48.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del