Værdsæt din mulighed for at forkynde
1. Hvordan ser mange i verden på vores forkyndelse?
1 Mange i Satans verden anser vores forkyndelse for „tåbelighed“. (1 Kor. 1:18-21) Hvis vi ikke passer på, kan dette fordrejede syn få os til at miste modet og svække vores nidkærhed. (Ordsp. 24:10; Es. 5:20) Hvilke grunde har vi til at værdsætte den forret det er at være Jehovas Vidner? — Es. 43:10.
2. Hvorfor kan forkyndelsen kaldes et ’helligt arbejde’?
2 Et ’helligt arbejde’. Apostelen Paulus omtalte forkyndelsen som et ’helligt arbejde’. (Rom. 15:15, 16) På hvilken måde er forkyndelsen et ’helligt arbejde’? Jehova er „den Hellige“, og når vi deltager i forkyndelsen, er vi hans „medarbejdere“, og vi er med til at hellige hans navn. (1 Kor. 3:9; 1 Pet. 1:15) Jehova betragter vores tjeneste som et „lovprisningsoffer“, så forkyndelsen er en uundværlig del af vores tilbedelse. — Hebr. 13:15.
3. Hvad gør forkyndelsen af den gode nyhed til en stor forret?
3 Det er relativt få der har den store forret at deltage i forkyndelsen af den gode nyhed. Englene ville med glæde udføre en sådan opgave — og de ville uden tvivl være gode til det. (1 Pet. 1:12) Men det er os ufuldkomne mennesker, „lerkar“, Jehova har valgt at give dette storslåede privilegium! — 2 Kor. 4:7.
4. Hvordan kan vi vise at vi værdsætter forkyndelsen?
4 Et vigtigt arbejde. Fordi vi værdsætter denne forret, betragter vi forkyndelsen som en af „de mere vigtige ting“ i vort liv. (Fil. 1:10) Derfor sætter vi tid til side til at være med hver uge. En musiker som værdsætter den forret det er at spille i et verdenskendt orkester, vil øve sig op til hver koncert og hele tiden arbejde på at blive bedre til at spille. Tilsvarende bør vi, for at kunne ’behandle sandhedens ord på rette måde’, forberede os inden vi deltager i forkyndelsen, og hele tiden arbejde på at blive bedre til at undervise. — 2 Tim. 2:15; 4:2.
5. Hvem værdsætter vores forkyndelse?
5 Lad ikke flertallets negative syn på vores forkyndelse tage modet fra dig. Husk at der stadig er mange i distriktet som værdsætter vores besøg. Nu er det imidlertid ikke menneskers anerkendelse vi søger. Det har langt større betydning hvad Jehova mener, og han værdsætter i høj grad vores flittige indsats. — Es. 52:7.