En ny og spændende tilgang til offentlig forkyndelse
1. Hvad er menighederne blevet opfordret til?
1 Menigheder der har områder i distriktet hvor der færdes mange mennesker, er blevet opfordret til at organisere offentlig forkyndelse ved hjælp af borde eller mobile stativer. Hvis man bruger et mobilt stativ, skal mindst én forkynder stå eller sidde ved siden af standen. Der bør dog være to forkyndere til at bemande et bord. De der får til opgave at være ved standen, bør bestræbe sig for at udstråle varme og venlighed og være imødekommende. Hvis nogen viser interesse for standen, kan en af forkynderne indlede en samtale med vedkommende, måske ved at sige: „Har du nogen sinde tænkt over hvad Bibelen siger om det emne?“ En eller to andre forkyndere kan holde sig inden for synsvidde og forkynde uformelt.
2. Fortæl en oplevelse der viser værdien af offentlig forkyndelse med litteraturstande.
2 Denne fremgangsmåde har ført til mange nye bibelstudier. En studerende ville gerne skrive en opgave om Jehovas Vidner, men kunne ikke finde en rigssal. Den efterfølgende uge så hun en af vores stande på universitetsområdet. Der blev påbegyndt et bibelstudium, og nu er hun en døbt forkynder der selv deltager i denne tjenestegren.
3. Hvad har nogle sagt om denne form for offentlig forkyndelse?
3 En søster der har deltaget i denne form for offentlig forkyndelse, siger: „Nogle stopper op ved standen for at hente de nyeste blade. Andre har aldrig før hørt om Jehovas Vidner. Man kan virkelig få kontakt med mange på den her måde.“ En anden søster bemærker: „Det er en ny og spændende forkyndelsesmetode fordi folk kommer hen til dig og i det mindste er nysgerrige.“
4. Hvorfor er det en god idé at opstille standen samme tid og sted hver uge?
4 Det er en god idé at standen hver uge er stillet op på samme sted, samme tidspunkt og samme ugedag. Så vil folk vænne sig til at se standen og med tiden føle sig trygge nok til at komme hen og stille spørgsmål eller tage litteratur. Har din menighed arrangeret offentlig forkyndelse? I så fald kan du måske være med til at ’forkynde Guds rige vidt og bredt’ på denne spændende og effektive måde. — Luk. 9:60.