Brug vores hjemmeside i forkyndelsen — „Svar på bibelske spørgsmål“
Under fanebladet „Bibelens lære“ på jw.org er der et menupunkt der hedder „Svar på bibelske spørgsmål“. Hvis vi er godt kendt med disse ofte stillede spørgsmål, kan vi hjælpe interesserede til at finde bibelske svar på vores hjemmeside. Spørgsmålene kan også bruges til at indlede en samtale i forkyndelsen. Vi kunne vælge et spørgsmål som interesserer folk i vores distrikt, spørge den besøgte om hans mening og så fortælle ham hvad Bibelen siger, ved hjælp af ræsonnementerne fra jw.org. Derefter kan vi forklare eller vise ham hvor vi fandt oplysningerne. En anden mulighed er at lade ham læse svaret direkte fra hjemmesiden. En hustru til en kredstilsynsmand i USA har haft gode erfaringer med at sige: „Mange spekulerer over spørgsmålet: ’Er det Gud der står bag vores lidelser?’ Kunne du tænke dig at få svaret på bare 51 sekunder?“ Derefter afspiller hun lydfilen med svaret, som hun har downloadet på sin mobile enhed. Hun slutter af med at vise kapitel 11 i Hvad er det Bibelen virkelig lærer?