Del „gode ting“ med andre ved at være gæstfri (Matt. 12:35a)
Vi vil uden tvivl alle gerne dele „gode ting“ med andre ved at følge „gæstfrihedens vej“. (Rom. 12:13) De ældste går foran med at sørge for at besøgende foredragsholdere vises gæstfrihed og med at være opmærksomme på deres udgifter til transport. (Se Bekendtgørelser i Tjenesten for Riget for juli 2012). Men måske er vi selv tilbageholdende med at vise gæstfrihed fordi vi har begrænsede midler, eller fordi vi gør os for mange bekymringer. Hvis vi er opmærksomme på den vejledning Jesus gav Marta, vil det hjælpe os til at bekæmpe sådanne følelser. (Luk. 10:39-42) Jesus understregede at „den gode del“ i forbindelse med gæstfrihed er samværet og den opmuntring det giver, ikke det at man kan servere et overdådigt måltid, eller at man har et flot indrettet hjem. Hvis vi følger denne vejledning, kan vi alle være med til at dele „gode ting“ med vores brødre, som Guds ord opfordrer os til. – 3 Joh. 5-8.