Elsk forkyndelsen ligesom Jesus gjorde

1. Nævn en forskel på Jehovas Vidner og andre.

JEHOVAS tjenere har et stærkt ønske om at forkynde den gode nyhed og bruger meget energi på det, og det gør dem anderledes end alle andre der kalder sig kristne. (Tit. 2:14) Men det kan være at du nogle gange synes det er svært at blive ved med at forkynde med glæde og entusiasme. Måske kan du genkende det som en flittig ældste siger: “Nogle gange er lysten til at forkynde der bare ikke rigtigt.”

2. Hvorfor kan det nogle gange være svært at blive ved med at brænde for forkyndelsen?

² Måske synes vi det er lettere at finde glæde ved andre former for tjeneste end forkyndelsen. Hvordan kan det være? Når vi for eksempel er med til at bygge og vedligeholde rigssale, deltager i nødhjælpsarbejde eller opmuntrer vores brødre og søstre, ser vi med det samme resultaterne. Det giver os en følelse af tilfredshed og af at have udrettet noget. Vi glæder os også over den kærlige og gode atmosfære der er når vi arbejder sammen med vores trosfæller, og vi ved at de værdsætter det vi gør for dem. Med forkyndelsen er det måske noget andet. Det kan være at vi har forkyndt i det samme område i mange år uden de store resultater. Nogle af dem vi forkynder for, er måske direkte uvenlige over for os. Og efterhånden som enden nærmer sig, kan det være at vores budskab bliver mere upopulært. (Matt. 10:22) Hvad kan give os lyst til at blive ved med at forkynde og måske endda hjælpe os til at elske forkyndelsen endnu mere?

3. Hvad lærer Lukas 13:6-9 os om Jesus?

³ Jesus’ eksempel kan inspirere os til at blive ved med at brænde for forkyndelsen. Han mistede aldrig begejstringen. Faktisk gjorde han mere og mere efterhånden som tiden gik. (Læs Lukas 13:6-9). Ligesom manden der havde brugt tre år på at pleje og passe et figentræ der ikke gav frugt, brugte Jesus omkring tre år på at forkynde for jøderne selvom de fleste af dem ikke ville lytte. Manden opgav ikke håbet om at figentræet en dag ville bære frugt, og på samme måde var det med Jesus. Han opgav aldrig folk, og han satte heller ikke farten ned. Tværtimod intensiverede han sin indsats for at nå deres hjerte.

4. Hvad skal vi se på i den her artikel?

⁴ I den her artikel vil vi se på hvordan Jesus viste at han brændte for forkyndelsen, især i løbet af det sidste halve år af sin tjeneste. (Se studienote til “Derefter” i Lukas 10:1). Det vil helt sikkert motivere os at dykke ned i noget af det han lærte sine disciple, og se nærmere på hans eksempel. Vi vil se på fire ting vi kan lære af Jesus: (1) Han var altid fokuseret på hvad Jehova ønskede, (2) han var opmærksom på profetierne, (3) han støttede sig altid til Jehova, og (4) han blev ved med at være positiv og have tillid til at nogle ville lytte til ham.

HAN FOKUSEREDE PÅ HVAD JEHOVA ØNSKEDE

5. Hvordan viste Jesus at han var fokuseret på at gøre Jehovas vilje?

⁵ Jesus gjorde alt hvad han kunne, for at “forkynde den gode nyhed om Guds rige” fordi han vidste at det var det Jehova ønskede af ham. (Luk. 4:43) Forkyndelsen var det allervigtigste i Jesus’ liv. Selv i de sidste måneder af sin tjeneste på jorden rejste han “fra by til by og fra landsby til landsby” for at forkynde og undervise. (Luk. 13:22) Han oplærte også endnu flere disciple til at blive forkyndere. – Luk. 10:1.

6. Hvilken forbindelse er der mellem forkyndelsen og andre opgaver? (Se også billedet).

⁶ Også i dag er forkyndelsen den vigtigste opgave Jehova og Jesus har givet os. (Matt. 24:14; 28:19, 20) Der er en direkte forbindelse mellem forkyndelsen og andre opgaver vi måske har i organisationen. Hvis vi er med på byggerier eller tjener på Betel, er formålet netop at støtte forkyndelsen. Og hvis vi er med i nødhjælpsarbejde, er det ikke kun for at gøre noget praktisk for vores venner, men også for at hjælpe dem til igen at komme i gang med deres åndelige rutine, ikke mindst forkyndelsen. Når vi husker at forkyndelsen er den allervigtigste opgave, vil det motivere os til at gøre så meget vi overhovedet kan i den form for tjeneste. János, en ældstebror i Ungarn, siger: “Jeg minder mig selv om at der ikke er noget som helst andet vi kan gøre inden for organisationen, der har større betydning end forkyndelsen. Det er vores primære opgave.”

7. Hvorfor vil Jehova gerne have at vi bliver ved med at forkynde? (1. Timotheus 2:3, 4)

⁷ Noget andet der vil motivere os til at forkynde, er at se mennesker på samme måde som Jehova gør. Han ønsker at så mange som muligt hører den gode nyhed og får mulighed for at tage imod den. (Læs 1. Timotheus 2:3, 4). Derfor underviser han os i at blive bedre til at tale med folk og fortælle dem om det positive budskab der kan redde deres liv. For eksempel kommer brochuren Forkynd og undervis – Elsk mennesker med mange praktiske forslag der kan hjælpe os til at starte samtaler og fortælle folk om Jehova. Selv de der ikke tager imod sandheden lige nu, får måske mulighed for at gøre det inden den store trængsel er slut. Det kan være at det vi siger til dem nu, motiverer dem til at begynde at tjene Jehova i fremtiden. Men det kan kun ske hvis vi bliver ved med at forkynde.

HAN VAR OPMÆRKSOM PÅ PROFETIERNE

8. Hvordan påvirkede det Jesus at han var opmærksom på profetierne?

⁸ Jesus vidste hvordan profetierne ville blive opfyldt. Han vidste at hans tjeneste kun ville vare tre et halvt år. (Dan. 9:26, 27) Jesus kendte også profetierne om hvornår og hvordan han skulle dø. (Luk. 18:31-34) Alt det påvirkede den måde han brugte sin tid på, og han var helt fokuseret på forkyndelsen.

9. Hvorfor motiverer profetierne os til at blive ved med at forkynde?

⁹ Når vi tænker på Bibelens profetier, både dem der bliver opfyldt nu og i den nærmeste fremtid, motiverer det os til at blive ved med at forkynde for så mange som muligt. Vi ved at den tid der er tilbage, er meget kort. Det der sker i verden, og den indstilling de fleste har, er en tydelig opfyldelse af det Bibelen forudsagde om de sidste dage. Vi ved også at rivaliseringen mellem den britisk-amerikanske verdensmagt og Rusland og dets allierede opfylder profetien om Sydens konge og Nordens konge “i endens tid”. (Dan. 11:40) Og vi forstår at fødderne på den gigantiske statue Daniel så, repræsenterer den britisk-amerikanske verdensmagt. (Dan. 2:43-45) Vi er helt overbevist om at profetien viser at Guds rige snart – meget snart – vil ødelægge alle regeringer på jorden. Alle de her profetier giver os et klart billede af hvor kort tid der er tilbage, og giver os lyst til at bruge tiden klogt ved at forkynde.

10. Hvilke andre bibelprofetier kan motivere os til at forkynde?

¹⁰ Mange af Bibelens profetier indeholder et budskab som vi virkelig har lyst til at dele med andre. “Jehovas dejlige løfter om en bedre fremtid motiverer mig til at fortælle andre om sandheden,” siger Carrie, en søster der tjener i Den Dominikanske Republik. Hun siger videre: “Når jeg ser alt det folk kæmper med, tænker jeg at de også har behov for at kende de smukke løfter jeg selv er så glad for.” Ud fra bibelprofetierne ved vi også at Jehova er med os i forkyndelsen, og det giver os det mod vi har brug for. Leila, der bor i Ungarn, siger: “Esajas 11:6-9 motiverer mig til at forkynde, også for mennesker der ikke umiddelbart virker interesserede. Jeg ved at alle kan ændre sig med Jehovas hjælp.” Og Christopher, en bror fra Zambia, siger: “Som forudsagt i Markus 13:10 bliver den gode nyhed forkyndt i hele verden, og jeg synes det er en stor ære at være med til at opfylde den profeti.” Hvilke profetier motiverer dig til at blive ved med at forkynde?

HAN STØTTEDE SIG ALTID TIL JEHOVA

11. Hvorfor havde Jesus brug for at støtte sig til Jehova for at kunne blive ved med at forkynde? (Lukas 12:49, 53)

¹¹ Jesus stolede på at Jehova ville hjælpe ham til at blive ved med at forkynde. Selvom han var taktfuld, vidste han at hans budskab ville provokere nogle og give ham mange fjender. (Læs Lukas 12:49, 53). De religiøse ledere prøvede endda flere gange at få ham slået ihjel. (Joh. 8:59; 10:31, 39) Men Jesus blev ved med at forkynde fordi han vidste at Jehova var med ham. Han sagde: “Jeg er ikke alene, men Faren som har sendt mig, er med mig. ... Han har ikke overladt mig til mig selv, for jeg gør altid det han synes om.” – Joh. 8:16, 29.

12. Hvordan forberedte Jesus sine disciple på at blive ved med at forkynde når de mødte modstand?

¹² Jesus mindede sine disciple om at de altid kunne regne med hjælp fra Jehova. Han forsikrede dem igen og igen om at Jehova ville hjælpe dem selv når de blev forfulgt. (Matt. 10:18-20; Luk. 12:11, 12) Og fordi Jesus vidste at mange ville hade den gode nyhed, bad han sine disciple om at være forsigtige. (Matt. 10:16; Luk. 10:3) Han lærte dem også at de ikke skulle tvinge nogen til at lytte til dem. (Luk. 10:10, 11) Og han opfordrede dem direkte til at flygte hvis de blev forfulgt. (Matt. 10:23) Selvom Jesus altid var frimodig og stolede på Jehova, fik det ham ikke til at udsætte sig for unødig fare. – Joh. 11:53, 54.

13. Hvorfor kan du være sikker på at Jehova vil hjælpe dig?

¹³ Vi har brug for Jehovas hjælp hvis vi skal kunne blive ved med at forkynde selvom vi møder modstand. (Åb. 12:17) Hvordan kan du være sikker på at Jehova vil være med dig? Tænk over Jesus’ bøn i Johannes, kapitel 17. Her bad Jesus Jehova om at våge over apostlene, altså at være med dem. Og Jehova besvarede hans bøn. Beretningen i Apostlenes Gerninger fortæller hvordan han hjalp apostlene til modigt at forkynde selvom de blev forfulgt. I sin bøn bad Jesus også Jehova om at passe på dem der ville få tro på grund af apostlenes forkyndelse. I virkeligheden er du en af dem. Jehova vil hjælpe dig, præcis ligesom han hjalp apostlene. – Joh. 17:11, 15, 20.

14. Hvordan ved vi at vi vil kunne blive ved med at forkynde uanset hvad der sker? (Se også billedet).

¹⁴ Efterhånden som enden nærmer sig, vil det måske blive sværere for os at forkynde den gode nyhed. Men vi kan være sikre på at vi vil få al den hjælp vi har brug for. (Luk. 21:12-15) Ligesom Jesus og disciplene lader vi det være op til folk selv at afgøre om de vil høre på os eller ej. Og vi gør hvad vi kan for at undgå konflikter. Selv de steder hvor vores arbejde er underlagt begrænsninger, bliver vores brødre og søstre ved med at forkynde. Det kan de fordi de stoler på Jehova og ikke på deres egen styrke. Jehova gav sine tjenere i det første århundrede den kraft de skulle bruge, og det gør han også i dag. Derfor kan vi “fuldføre forkyndelsen” som han ønsker. (2. Tim. 4:17) Du kan være sikker på at hvis du stoler på Jehova, vil han hjælpe dig til at blive ved med frimodigt at forkynde uden at miste glæden.

HAN BLEV VED MED AT VÆRE POSITIV

15. Hvad viser at Jesus havde et positivt syn på forkyndelsen?

¹⁵ Jesus havde et positivt syn på forkyndelsen og blev ved med at tro på at der var mennesker der ville lytte. Det hjalp ham til at elske sin tjeneste. På et tidspunkt sidst i år 30, hvor Jesus havde forkyndt i over et år, kunne han se at mange var villige til at lytte, og han sammenlignede dem med marker der var klar til at blive høstet. (Joh. 4:35) Omkring et år senere sagde han til sine disciple: “Høsten er stor.” (Matt. 9:37, 38) Og senere gentog han samme pointe: “Høsten er stor ... Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.” (Luk. 10:2) Jesus blev ved med at tro på at der var mennesker der ville lytte til den gode nyhed, og han blev meget glad når de tog imod budskabet. – Luk. 10:21.

16. Hvordan kom Jesus’ positive syn på forkyndelsen til udtryk i to af hans illustrationer? (Lukas 13:18-21) (Se også billedet).

¹⁶ Jesus lærte sine disciple at de skulle bevare et positivt syn på deres budskab. Det ville hjælpe dem til at blive ved med at forkynde entusiastisk. Tænk for eksempel på to af de illustrationer han kom med. (Læs Lukas 13:18-21). Jesus brugte et sennepsfrø for at lære sine disciple at budskabet om Riget ville vokse på en helt forbavsende måde og med en kraft der ikke kunne standses. Og han brugte surdej for at illustrere at budskabet ville få stor udbredelse og skabe forandringer i folk som man måske ikke ville kunne se lige med det samme. Med de illustrationer hjalp Jesus sine disciple til at se at det budskab de forkyndte, ville gøre en kæmpe forskel for mange.

17. Hvilke grunde har vi til at bevare et positivt syn på forkyndelsen?

¹⁷ Når vi tænker på hvor mange der på verdensplan tager imod den gode nyhed, giver det os en stærk motivation til at blive ved med at forkynde. Hvert år er der millioner af interesserede der kommer til mindehøjtiden, og vi studerer Bibelen med rigtig mange. Flere hundrede tusind bliver døbt og begynder at forkynde sammen med os. Vi ved ikke hvor mange der vil begynde at tjene Jehova inden han griber ind, men vi ved at han er i gang med at samle en stor skare der vil overleve den store trængsel. (Åb. 7:9, 14) Høstens Herre ser stadig stort potentiale i distriktet, så vi har god grund til at blive ved med at forkynde.

18. Hvad vil vi gerne have at andre lægger mærke til hos os?

¹⁸ Jesus’ disciple har altid været kendt for at brænde for forkyndelsen. Da folk så hvor frimodigt apostlene forkyndte, forstod de straks at de var Jesus’ disciple. (Ap.G. 4:13) Når folk betragter os, vil vi også gerne have at de tydeligt kan se at vi elsker forkyndelsen ligesom Jesus gjorde.