STUDIEARTIKEL 24
SANG NR. 98 Bibelen – inspireret af Gud
Profetier fra et dødsleje – 1. del
“Kom så jeg kan fortælle jer hvad der vil ske jer engang i fremtiden.” – 1. MOS. 49:1.
FOKUS
Hvad vi kan lære af de profetier Jakob kom med på sit dødsleje om Ruben, Simeon, Levi og Juda.
1-2. Hvad gør Jakob da han snart skal dø, og hvorfor? (Se også billedet).
OMKRING 17 år er gået siden Jakob rejste den lange vej fra Kanaan til Egypten med hele sin familie. (1. Mos. 47:28) I Egypten oplevede han den store glæde at se Josef igen, sin elskede søn som han havde troet var død. Hans familie var endelig genforenet. Men nu mærker Jakob at han er ved at nå slutningen af sit liv, så han samler sine sønner til et vigtigt familiemøde. – 1. Mos. 49:28.
2 Dengang var det almindeligt at et familieoverhoved lige før sin død samlede sin familie for at give dem nogle sidste instruktioner. (Esa. 38:1) Ved mødet udpegede han måske også den der skulle være familieoverhoved når han var væk.
Jakob udtaler en profeti om sine 12 sønner kort før sin død. (Se paragraf 1-2)
3. Hvorfor er det Jakob siger inden sin død, så vigtigt? (1. Mosebog 49:1, 2)
3 Læs 1. Mosebog 49:1, 2. Det her møde var ikke et helt almindeligt familiemøde. Jakob var nemlig profet. I løbet af mødet inspirerede Jehova ham til at forudsige nogle vigtige begivenheder der ville ske i fremtiden, som ville have stor betydning for hans efterkommere.
4. Hvad vil vi se på i den her artikel? (Se også boksen “Jakobs familie”).
4 I den her artikel skal vi se på hvad Jakob sagde til fire af sine sønner: Ruben, Simeon, Levi og Juda. Den næste artikel vil handle om det Jakob sagde til sine otte andre sønner. Det vil blive tydeligt for os at Jakobs ord ikke kun gjaldt hans sønner men også deres efterkommere, der ville komme til at udgøre nationen Israel. Vi vil tage et kig på Israels historie for at se hvor præcist Jakobs profetier gik i opfyldelse. Og Jakobs ord kan lære os meget om hvad vi skal gøre for at glæde vores Far, Jehova.
RUBEN
5. Hvilket privilegie forventede Ruben måske at få af sin far?
5 Jakob henvendte sig først til Ruben og sagde: “Du er min førstefødte.” (1. Mos. 49:3) Som førstefødt havde Ruben sikkert forventet at arve dobbelt så meget som sine brødre. Måske forventede han også at blive familieoverhoved efter Jakobs død, og at det var et privilegie der ville gå i arv til hans sønner.
6. Hvorfor mistede Ruben sine rettigheder som førstefødt? (1. Mosebog 49:3, 4)
6 Det gik ikke som Ruben havde forventet. Han mistede sin førstefødselsret. (1. Krøn. 5:1) Hvorfor? Nogle år tidligere havde han haft et seksuelt forhold til Jakobs medhustru Bilha. Hun havde været tjenestepige for Jakobs elskede hustru, Rakel, der var død. (1. Mos. 35:19, 22) Ruben var søn af Jakobs anden hustru, Lea. Måske var det begær der fik Ruben til at gå i seng med Bilha. Men det kan også have været fordi han ville forhindre at Bilha fik for stor en plads i familien, og at Jakob begyndte at elske hende mere end han elskede Lea. Uanset hvad var det han gjorde, meget forkert i både Jehovas og hans fars øjne. – Læs 1. Mosebog 49:3, 4.
7. Hvad skete der med Ruben og hans efterkommere? (Se også boksen “Jakobs profetier fra dødslejet”).
7 Jakob sagde til Ruben: “Du ... skal ikke længere have nogen forrang.” Og de ord gik i opfyldelse. Bibelen siger ingen steder at en af Rubens efterkommere blev konge, præst eller profet. Men Jakob slog ikke hånden af sin søn, og Rubens efterkommere blev en stamme i Israel. (Jos. 12:6) Ruben havde vist nogle gode egenskaber i andre situationer, og det ser ikke ud til at han nogensinde gjorde noget seksuelt umoralsk igen. – 1. Mos. 37:20-22; 42:37.
8. Hvad kan vi lære af det der skete med Ruben?
8 Hvad kan vi lære? Vi må arbejde målrettet på at have selvkontrol og være besluttet på ikke at gøre noget der er seksuelt umoralsk. Hvis vi på et tidspunkt føler os fristet til at gøre noget der er forkert, må vi stoppe op og tænke over hvordan vores handlinger ville påvirke Jehova, vores familie og andre. Vi må huske at “hvad et menneske sår, skal det også høste”. (Gal. 6:7) Men det der skete med Ruben, minder os også om at Jehova er barmhjertig. Jehova beskytter os ikke mod konsekvenserne af vores dårlige beslutninger, men når vi angrer og gør det der er rigtigt, vil han tilgive os og velsigne os.
SIMEON OG LEVI
9. Hvad fik Jakob til at fordømme Simeon og Levi? (1. Mosebog 49:5-7)
9 Læs 1. Mosebog 49:5-7. De næste Jakob henvendte sig til, var Simeon og Levi. Det han sagde til dem, viste at han bestemt ikke var tilfreds med dem. Flere år tidligere var Jakobs datter, Dina, blevet voldtaget af en kanaanæisk mand der hed Sikem. Naturligt nok blev alle Jakobs sønner stærkt berørt af det der var sket, men Simeon og Levi styrede ikke deres vrede. Jakobs sønner henvendte sig til mændene i byen og narrede dem til at tro at de ville slutte fred med dem hvis bare de ville lade sig omskære. Mændene gik med på aftalen. Men mens mændene stadig havde smerter på grund af omskærelsen, tog Simeon og Levi “hver sit sværd, og uden at nogen fattede mistanke, gik de ind i byen og dræbte alle mændene”. – 1. Mos. 34:25-29.
10. Hvordan blev profetien om Simeon og Levi opfyldt? (Se også boksen “Jakobs profetier fra dødslejet”).
10 Jakob var meget skuffet over at hans to sønner havde reageret så voldeligt. Han forudsagde at de ville blive spredt i Israel. Ordene gik i opfyldelse over 200 år senere da nationen Israel gik ind i det lovede land. Simeons stamme fik ikke noget samlet landområde, men fik byer rundt omkring i Judas område. (Jos. 19:1) Og Levis stamme fik 48 byer der lå spredt i hele Israel. – Jos. 21:41.
11. Hvad godt gjorde Simeons stamme og Levis stamme?
11 Simeons og Levis efterkommere gentog ikke deres forfædres fejl. Levis stamme kæmpede loyalt for den rene tilbedelse. Mens Moses var på Sinajs Bjerg for at få Loven fra Jehova, var der mange af israelitterne der begyndte at tilbede en guldkalv de havde lavet. Men det gjorde levitterne ikke, og da Moses kom ned fra bjerget, stillede de sig på hans side og hjalp ham med at fjerne de onde afgudsdyrkere. (2. Mos. 32:26-29) Jehova valgte at give levitterne et helt særligt privilegie, nemlig at tjene som præster. (2. Mos. 40:12-15; 4. Mos. 3:11, 12) Senere, da det lovede land skulle indtages, kæmpede mændene fra Simeons stamme tappert sammen med mændene fra Judas stamme for at gennemføre Jehovas vilje. – Dom. 1:3, 17.
12. Hvad kan vi lære af situationen med Simeon og Levi?
12 Hvad kan vi lære? Lad dig aldrig styre af din vrede. Hvis du selv eller en du elsker, er blevet dårligt behandlet, er det helt naturligt at det påvirker dig stærkt. (Sl. 4:4) Men vi må huske at Jehova ikke bryder sig om det hvis vi bliver ved med at være vrede og lader det komme til udtryk i vores ord og handlinger. (Jak. 1:20) Når vi oplever noget uretfærdigt, uanset om det er inden for menigheden eller uden for menigheden, er det vigtigt at vi håndterer det på Jehovas måde. Så vil vi undgå de dårlige konsekvenser der er ved ukontrolleret vrede. (Rom. 12:17, 19; 1. Pet. 3:9) En anden ting vi kan lære, er at man ikke er tvunget til at følge sine forældres eksempel. Hvis dine forældre gør noget Jehova ikke bryder sig om, skal du ikke konkludere at du ikke har en chance for at gøre det anderledes end dem, og at du aldrig kan få Jehovas velsignelse. Jehova vil helt sikkert hjælpe dig til at gøre det rigtige.
JUDA
13. Hvorfor har Juda måske været nervøs for at høre hvad hans far ville sige til ham?
13 Nu var det Judas tur til at høre hvad hans far havde at sige. Efter at Jakob havde udtalt profetierne om hans storebrødre, har Juda måske været nervøs. Han havde også begået nogle alvorlige fejl. Han var med til at plyndre byen Sikem. (1. Mos. 34:27) Sammen med sine brødre havde han solgt Josef som slave og narret Jakob til at tro at han var død. (1. Mos. 37:31-33) Senere havde han haft sex med sin svigerdatter Tamar uden at han vidste det var hende. Han troede hun var en prostitueret. – 1. Mos. 38:15-18.
14. Hvad sagde Jakob til Juda, og hvilke gode ting havde Juda gjort? (1. Mosebog 49:8, 9)
14 Men Jakob sagde kun positive ting til Juda, og Jehova inspirerede ham til at komme med nogle spændende løfter om Juda og hans efterkommere. (Læs 1. Mosebog 49:8, 9). Juda havde vist at det betød meget for ham hvordan hans far havde det. Han havde også vist at han elskede sin lillebror Benjamin meget højt, så højt at han tilbød at blive slave i stedet for ham. – 1. Mos. 44:18, 30-34.
15. Hvordan gik det Jakob sagde til Juda, i opfyldelse?
15 Jakob forudsagde at Juda ville få en ledende rolle i forhold til sine brødre. Men der gik lang tid før den profeti gik i opfyldelse. Først omkring 200 år senere, efter at israelitterne var gået ud af Egypten, nævnes det at Judas stamme fik en førende rolle. De skulle gå forrest gennem ørkenen mod det lovede land. (4. Mos. 10:14) Mange år senere var det Judas stamme der førte an i forbindelse med erobringen af det lovede land. (Dom. 1:1, 2) Og David, en af Judas efterkommere, var den første af mange konger der kom fra den stamme. Men der er mere.
16. Hvordan blev profetien i 1. Mosebog 49:10 opfyldt? (Se også boksen “Jakobs profetier fra dødslejet”).
16 Ud fra Jakobs profeti blev det også tydeligt at den der skulle herske over mennesker for evigt, ville komme fra Judas stamme. (Læs 1. Mosebog 49:10 og fodnote). Den hersker er Jesus Kristus, ham som Jakob kaldte Shilo. En engel sagde senere om Jesus: “Jehova Gud vil give ham hans far Davids trone”. (Luk. 1:32, 33) Jesus bliver også kaldt “Løven af Judas stamme”. – Åb. 5:5.
17. Hvordan kan vi efterligne Jehova når det gælder den måde vi betragter andre på?
17 Hvad kan vi lære? Jehova velsignede Juda selvom han havde begået nogle alvorlige fejl. Har det mon undret Judas brødre? Har de måske haft svært ved at se ud over hans fejl? Det ved vi ikke, men vi ved at Jehova så en masse godt i ham. Hvordan kan vi efterligne Jehova på det her område? Hvis en af vores trosfæller får et særligt privilegie, kan det være at vi ikke helt forstår hvorfor og begynder at fokusere på hans eller hendes fejl. Men så må vi prøve at tænke ligesom Jehova gør. Han leder efter det gode i hver eneste af sine tjenere og fokuserer på de positive egenskaber han eller hun har.
18. Hvad kan vi lære af Judas efterkommere?
18 Noget andet vi kan lære af profetien om Juda, er at det er nødvendigt at være tålmodig. Jehova opfylder altid sine løfter, men det er ikke sikkert han gør det på den måde og på det tidspunkt vi forventer. Judas efterkommere begyndte ikke med det samme at føre an blandt Guds folk. Men de støttede altid loyalt dem Jehova udnævnte til at tage ledelsen, uanset om det var Moses, som var levit, Josva, som var efraimit, eller kong Saul, der var benjaminit. Vi må også loyalt støtte dem Jehova udnævner til at føre an blandt sit folk i dag. – Hebr. 6:12, fdn.
19. Hvad har vi indtil nu lært om Jehova ud fra de profetier Jakob kom med?
19 Hvad har vi lært af de profetier Jakob kom med om sine fire første sønner? Det er tydeligt at Jehova ikke ser på samme måde som mennesker ser. (1. Sam. 16:7) Han er meget tålmodig og tilgivende. Han ser selvfølgelig ikke gennem fingre med en forkert adfærd, men samtidig forventer han heller ikke at hans tjenere er fuldkomne. Selv hvis nogen begår en alvorlig fejl, velsigner han dem hvis de angrer og vender om. I den næste artikel skal vi på det Jakob sagde til sine sidste otte sønner.
SANG NR. 124 Loyale i et og alt