Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • mrt artikel 22
  • Coronatræt – hvad kan du gøre?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Coronatræt – hvad kan du gøre?
  • Flere emner
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hvad er coronatræthed?
  • Hvorfor er coronatræthed alvorligt?
  • Hvilke bibelske principper kan hjælpe dig gennem coronatræthed?
  • Bibelvers der kan hjælpe dig til at klare coronatræthed
  • Bliver livet nogensinde normalt igen? Kan Bibelen hjælpe os i en verden der er forandret af pandemien?
    Flere emner
  • Sundhedsproblemer – Hvad Guds rige vil gøre
    Flere emner
  • Hun opmuntrer andre på trods af sine helbredsproblemer
    Hvad nogle Jehovas Vidner har oplevet
  • De blev ved med at forkynde under pandemien
    Hvad nogle Jehovas Vidner har oplevet
Se mere
Flere emner
mrt artikel 22
En mand der sidder på sofaen og holder sine bilnøgler og et mundbind.

Coronatræt – hvad kan du gøre?

Synes du livet er hårdt her under covid-19? Så er du ikke alene. I måneder nu har folk i hele verden været nødt til at tilrettelægge deres liv efter denne pandemi. Mange “har bragt store ofre for at begrænse smitte med covid-19”, siger WHO’s europæiske direktør, dr. Hans Kluge. “I sådan nogle situationer kan man let komme til at føle sig apatisk og demotiveret, at føle sig træt.”

Hvis du oplever coronatræthed, så giv ikke op. Bibelen hjælper mange til at se lyst på livet i den her svære tid, og den kan også hjælpe dig.

  • Hvad er coronatræthed?

  • Hvorfor er coronatræthed alvorligt?

  • Hvilke bibelske principper kan hjælpe dig gennem coronatræthed?

  • Bibelvers der kan hjælpe dig til at klare coronatræthed

Hvad er coronatræthed?

Coronatræthed er ikke en sygdom men er et udtryk der beskriver den naturlige reaktion mennesker har på den usikkerhed og de ændrede omstændigheder som pandemien igennem længere tid har forårsaget. Det er selvfølgelig forskelligt hvordan hver enkelt reagerer, men nogle almindelige tegn på coronatræthed er:

  • manglende motivation

  • ændrede spise- og søvnvaner

  • pirrelighed

  • stress over opgaver som man ellers sagtens ville kunne klare

  • koncentrationsbesvær

  • en følelse af håbløshed

Hvorfor er coronatræthed alvorligt?

Coronatræthed er farligt for både vores egen og andres sikkerhed. Hvis ikke vi passer på, kunne vi langsomt blive mindre og mindre motiveret til at følge covid-19-anbefalingerne. Med tiden kunne vi måske begynde at tage let på sygdommen, også selvom den fortsat spreder sig og kræver mange ofre. Måske bryder vi endda restriktionerne, og det udgør en fare for os selv og for andre.

I den her svære situation er der mange der er enige i det Bibelen siger: “Hvis du mister modet i svære tider, vil dine kræfter være få.” (Ordsprogene 24:10) Bibelens principper kan hjælpe os til at holde modet oppe under svære omstændigheder, for eksempel den her pandemi.

Hvilke bibelske principper kan hjælpe dig gennem coronatræthed?

  • Hold fysisk afstand, men vær social

    Hvad Bibelen siger: “En sand ven ... er født til at hjælpe i svære tider.” – Ordsprogene 17:17.

    Hvorfor det er vigtigt: Gode venner opmuntrer og styrker hinanden. (1. Thessaloniker 5:11) Derimod er langvarig isolation farligt for helbredet. – Ordsprogene 18:1.

    Prøv dette: Hold kontakten med dine venner ved at ringe sammen, eventuelt ved hjælp af videoopkald, eller at skrive sammen. Hvis du har en dårlig dag, er det ekstra vigtigt. Og husk også at tjekke op på hvordan de har det. Tal om hvad der hjælper jer til at holde ud her under pandemien. Vær opmærksom på hvordan du kan gøre noget godt for en ven, så vil I begge to få det bedre.

    Hvad nogle siger

    Megan.

    “Jeg forsøger at mødes med mine venner ved hjælp af videoopkald. Nogle gange er vi kun to. Andre gange er det sjovt at være en hel flok sammen, og så spiller vi eller snakker bare. Selvom det ikke er det samme som at være sammen ansigt til ansigt, hjælper det virkelig. Pandemien har gjort livet hårdt, så det er vigtigt at vi holder kontakten med vores venner og fortæller hvordan vi har det. Det kan godt være svært, men vi har brug for hinanden.” – Megan, Canada.

    Nathan og Emma med deres børn, Eli og Hope.

    “Vi savner vores familie og venner, men vi har fundet andre måder at vise dem kærlighed på. Vi sidder sammen som familie og laver kort hvor vi skriver et opmuntrende bibelvers, og små gaveposer til mange af vores venner for at vise at vi tænker på dem. Det har virkelig gjort os glade. Når vi bruger tid på at gøre noget for andre, hjælper det os til at glemme vores egne bekymringer.” – Emma med sin mand, Nathan, og deres børn, Eli og Hope, USA.

  • Få det bedste ud af dine omstændigheder

    Hvad Bibelen siger: “Brug jeres tid klogt.” – Efeserne 5:16.

    Hvorfor det er vigtigt: At bruge din tid klogt kan hjælpe dig til at være positiv og undgå at bekymre dig for meget. – Lukas 12:25.

    Prøv dette: Vær på udkig efter hvordan du kan udnytte din situation, i stedet for at fokusere på hvad du ikke længere kan. Er der for eksempel nogle projekter du har tid til nu, eller nogle hobbyer du gerne vil i gang med? Kan du bruge mere tid sammen med din familie?

    Hvad nogle siger

    Evan og Samantha med deres børn, Eli og Adam.

    “Vi har haft en masse ekstra projekter derhjemme, deriblandt at dyrke grøntsager og krydderurter, lave kunst og at istandsætte.” – Evan med sin kone, Samantha, og deres børn, Eli og Adam, Sydafrika.

    Ivan og Eve.

    “I de 30 år min kone og jeg har været gift, har vi aldrig brugt så meget tid sammen som vi gør nu. Det har givet os større kærlighed til hinanden, for vi har lært hinandens styrker og svagheder endnu bedre at kende. Nu er vi bedre rustet til at hjælpe hinanden når vi møder udfordringer i fremtiden.” – Ivan med sin kone, Eve, Italien.

  • Hav en god rutine

    Hvad Bibelen siger: “Sørg for at alt foregår på en ... velordnet måde.” – 1. Korinther 14:40.

    Hvorfor det er vigtigt: Mange føler sig mere trygge og glade når de har en fast rutine.

    Prøv dette: Lav en tidsplan ud fra din nuværende situation. Sæt tid af til lektier, arbejde, pligter i hjemmet og også til at styrke dit forhold til Gud. Skriv også andre sunde aktiviteter på, for eksempel at være sammen med familien, at være udenfor og at dyrke motion. Gennemgå din tidsplan en gang imellem og lav ændringer hvis det er nødvendigt.

    Hvad nogle siger

    Kgaogelo.

    “Jeg har holdt mig til stort set samme rutine som jeg havde før pandemien. Nogle af de ting som jeg gjorde før, har jeg skiftet ud med motion, men jeg står op samme tid som jeg plejer om morgenen. Min rutine hjælper mig til ikke at tænke på pandemien og til at koncentrere mig mere om min familie og venner.” – Kgaogelo, Sydafrika.

    Carmel.

    “Jeg kan godt lide at stå op og lave morgenmad og kaffe sådan som jeg plejer. Så klæder jeg mig på og gør mig i stand som hvis jeg skulle ud ad døren. Det har hjulpet mig til at have det godt med mig selv og være mere frisk i løbet af dagen.” – Carmel, Frankrig.

  • Tilpas dig årstiderne

    Hvad Bibelen siger: “Den kloge ser faren og søger i sikkerhed.” – Ordsprogene 22:3.

    Hvorfor det er vigtigt: Alt efter hvor du bor, kan de skiftende årstider gøre det til en udfordring at få frisk luft og sollys – to ting der er vigtige for dit fysiske og mentale helbred.

    Prøv dette: Indret din stue eller dit arbejdsområde så du får mest muligt sollys i vintermånederne. Planlæg nogle ting du kan gøre udenfor selvom det er koldt. Hvis det er muligt, så anskaf dig noget godt vintertøj så du kan være mere ude i det fri.

    I sommermånederne vil folk være mere udenfor, så pas på dig selv. Planlæg hvor du vil tage hen, og vælg tidspunkter hvor der ikke er så mange mennesker.

    Hvad nogle siger

    Sameena.

    “Jeg bor et sted hvor det ofte regner, så det er vigtigt at være fleksibel. Lige så snart der er lidt solskin, tager jeg mig tid til at komme udenfor. Bare en lille gåtur eller cykeltur i solskinnet gør mig i meget bedre humør.” – Sameena, Frankrig.

    Tiffany.

    “Sommeren var let at komme igennem fordi der var mange muligheder for at være udenfor. Men nu hvor vinteren nærmer sig, er jeg i gang med en liste over projekter som jeg kan lave indenfor.” – Tiffany, Canada.

  • Vær hele tiden opmærksom på smittefare

    Hvad Bibelen siger: “Tåben er hæmningsløs og selvsikker.” – Ordsprogene 14:16.

    Hvorfor det er vigtigt: Covid-19 er livsfarlig, og vi risikerer at blive smittet hvis vi sænker paraderne.

    Prøv dette: Hold dig opdateret om myndighedernes anbefalinger, og tænk over om du stadig har paraderne oppe. Overvej hvilken indflydelse det du gør, vil have på dig selv, din familie og andre.

    Hvad nogle siger

    Daryn.

    “Jeg gør hvad jeg kan for at stoppe smittespredningen. Selvom andre ignorerer retningslinjerne, fokuserer jeg på at være forsigtig så min familie og jeg kan føle os trygge.” – Daryn, Sydafrika.

  • Styrk dit forhold til Gud

    Hvad Bibelen siger: “Kom nær til Gud, så vil han komme nær til jer.” – Jakob 4:8.

    Hvorfor det er vigtigt: Gud kan hjælpe dig til at klare enhver udfordring. – Esajas 41:13.

    Prøv dette: Læs et stykke i Guds ord, Bibelen, hver dag. Den her bibellæseplan kan hjælpe dig til at komme i gang.

Du kan også kontakte Jehovas Vidner for at finde ud af hvordan du kan få gavn af det de gør for at mødes her under covid-19-pandemien. For eksempel har de i hele verden gjort brug af videokonference til deres møder, højtiden til minde om Jesus’ død og deres stævner.

Hvad nogle siger

Roberto.

“Noget af den ekstra tid jeg har fået, har jeg brugt på at læse i Bibelen. Det har styrket min tillid til Jehovasa løfter. Jeg kan se at alting vil blive meget bedre i fremtiden.” – Roberto, Italien.

Alta og Jannie.

“Min mand og jeg læser Bibelen sammen og øver os i at lære nogle bibelvers udenad. Når vi beder til Gud, læser i Bibelen og fortæller andre hvad Bibelen siger der vil ske i fremtiden, giver det os styrke til at klare vores situation.” – Alta og hendes mand, Jannie, Sydafrika.

a Jehova er Guds navn ifølge Bibelen. – Salme 83:18.

Bibelvers der kan hjælpe dig til at klare coronatræthed

Esajas 30:15: “I vil få styrke ved at holde jer i ro og vise tillid.”

Betydning: Hvis vi stoler på Guds råd, kan det hjælpe os til at bevare roen i svære tider.

Ordsprogene 15:15: “For den der er ramt af ondt, er alle dage dårlige, men for den der har et glad hjerte, er hver dag en fest.”

Betydning: Hvis vi fokuserer på det positive, vil det hjælpe os til at være glade selvom vi har det svært.

Ordsprogene 14:15: “Den naive tror på alt hvad han hører, men den kloge overvejer hvert skridt han tager.”

Betydning: Følg myndighedernes anbefalinger, og vær ikke hurtig til at affærdige restriktionerne som unødvendige.

Esajas 33:24: “Ingen der bor i landet, vil sige: ‘Jeg er syg.’”

Betydning: Gud lover at han vil fjerne al sygdom.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del