19 Jeg tænkte: ‘Jeg satte dig blandt sønnerne og gav dig det dejlige land, den smukkeste arv blandt nationerne!’*+ Jeg tænkte også at I ville kalde mig ‘Far’ og blive ved med at følge mig.
19 Og jeg sagde: ’Hvor ville jeg dog gerne sætte dig* blandt sønnerne og give dig det dejlige land,+ arvelodden, nationernes hærstyrkers prydelse!’ Og jeg sagde videre: ’I vil råbe: „Min Fader!“+ til mig, og I vil ikke vende om fra at følge mig.’