2Hvem du end er, menneske,+ er du derfor uden undskyldning hvis du dømmer andre. Når du dømmer en anden, fordømmer du dig selv, for du som dømmer, gør selv de samme ting.+
2Derfor er du uden undskyldning, menneske,+ hvem du end er, hvis du dømmer;+ det du dømmer en anden for, det fordømmer du nemlig dig selv for, eftersom du der dømmer,+ øver de samme ting.+