1:9

hans tur til at ofre røgelse: Ypperstepræsten Aron var den første der ofrede røgelse på guldaltret. (2Mo 30:7) Men tilsynet med røgelsen og redskaberne der hørte til telthelligdommen, blev overdraget til hans søn Eleazar. (4Mo 4:16) Det nævnes her at Zakarias, der var almindelig præst, ofrede røgelse, så det ser ud til at det ikke kun var ypperstepræsten der kunne udføre denne opgave – bortset fra på forsoningsdagen. Af de daglige opgaver der skulle udføres ved templet, var afbrændingen af røgelse måske den der var forbundet med størst ære. Afbrændingen foregik efter at ofret var blevet bragt, og mens det foregik, var folket samlet uden for helligdommen for at bede. Ifølge den rabbinske overlevering blev der kastet lod for at man kunne finde ud af hvem der skulle udføre denne tjeneste, men hvis en præst tidligere havde ofret røgelse, fik han ikke lov til at gøre det igen, medmindre alle de andre præster som var til stede, også havde udført denne tjeneste før. Hvis det forholdt sig sådan, ville en præst måske kun få denne ære én gang i sin levetid.

helligdom: I denne sammenhæng henviser det græske ord naos til templets centrale bygning. Da det blev Zakarias’ “tur til at ofre røgelse”, måtte han gå ind i Det Hellige, den yderste del af helligdommen, hvor røgelsesaltret stod. – Se studienoter til Mt 27:5; 27:51 og Tillæg B11.

Jehovas helligdom: Som nævnt i studienoten til Lu 1:6 er der i de to første kapitler i Lukas’ beretning mange hentydninger til udtryk fra De Hebraiske Skrifter der indeholder Guds navn. Eksempelvis indeholder udtryk der svarer til “Jehovas helligdom [eller “tempel”]”, ofte tetragrammet. (4Mo 19:20; 2Kg 18:16; 23:4; 24:13; 2Kr 26:16; 27:2; Jer 24:1; Eze 8:16; Hag 2:15) Som det fremgår af Tillæg C1, er der gode grunde til at tro at Guds navn oprindeligt stod i dette vers og senere blev erstattet med titlen Herre. Derfor anvendes navnet Jehova i hovedteksten. – Se Tillæg C3 introduktion; Lu 1:9.