1:17

Loven ... den ufortjente godhed og sandheden: I De Kristne Græske Skrifter bliver Loven, der blev givet gennem Moses, ofte sat op som modsætning til “ufortjent godhed”. (Ro 3:21-24; 5:20, 21; 6:14; Ga 2:21; 5:4; He 10:28, 29) Moseloven tjente som en “opdrager der førte ... til Kristus”, og den indeholdt profetiske billeder og var dermed en skygge af det der blev opfyldt på ham. (Ga 3:23-25; Kol 2:16, 17; He 10:1) Blandt andet gjorde Loven “det bare tydeligt for os at vi er syndere”. (Ro 3:20) Denne viden førte til at man indså at “den løn synden betaler, er døden”, og at “alle overtrædelser og ulydige handlinger blev gengældt med retfærdig straf”. (Ro 6:23; He 2:2) Her antyder Johannes at der er en kontrast mellem “Loven” og “den ufortjente godhed og sandheden”, som er kommet gennem Jesus Kristus. Jesus opfyldte det der var forudskildret i Loven, deriblandt de ofre man bragte for at opnå tilgivelse og forsoning. (3Mo 4:20, 26) Han åbenbarede også at Gud ville vise syndige mennesker sin “ufortjente godhed”, eller “kærlige gave”, som det græske udtryk charis nogle gange bliver gengivet med, ved at give sin Søn som et sonoffer for synder. (Kol 1:14; 1Jo 4:10; se studienote til Ro 6:23 og Ordforklaring: “Ufortjent godhed”). Jesus åbenbarede en ny ‘sandhed’ – at dette offer ville befri mennesker fra synd og død. – Joh 8:32; se studienote til Joh 1:14.