7:52

Du er vel ikke også fra Galilæa?: Dette spørgsmål afspejler åbenbart den foragt disse judæere havde over for galilæere. Da Nikodemus tog Jesus i forsvar (Joh 7:51), spurgte farisæerne i virkeligheden: “Nedlader du dig til en tilbagestående galilæers stade ved at forsvare og støtte ham?” Eftersom Sanhedrinet og templet befandt sig i Jerusalem, har der uden tvivl været den største koncentration af lovlærere der. Det var sandsynligvis det der gav anledning til det jødiske ordsprog: “Søg i nord [i Galilæa] efter rigdom, men i syd [i Judæa] efter visdom.” Der er dog intet som tyder på at galilæerne var uvidende når det gjaldt Guds Lov. I alle Galilæas byer og landsbyer var der lovlærere og synagoger, der tjente som undervisningscentre. (Lu 5:17) Farisæernes arrogante svar til Nikodemus viser at de ikke engang havde gjort sig den ulejlighed at finde ud af at Jesus rent faktisk var født i Betlehem. (Mik 5:2; Joh 7:42) De var åbenbart heller ikke opmærksomme på at Esajas i en profeti sammenlignede Messias’ forkyndelse med “et stort lys” som skulle skinne i Galilæa. – Esa 9:1, 2; Mt 4:13-17.

ikke ... nogen profet ... fra Galilæa: Med denne udtalelse ignorerede farisæerne de profetiske ord i Esa 9:1, 2, hvor det var forudsagt at et stort lys ville komme fra Galilæa. Nogle bibelforskere mener også at farisæerne her foretog en grov generalisering ved at sige at ingen profet nogensinde var kommet eller ville komme fra det ubetydelige Galilæa. Med den påstand ville de lukke øjnene for det faktum at profeten Jonas kom fra den galilæiske by Gat-ha-Hefer, der kun lå 4 km NNØ for Nazaret, hvor Jesus voksede op. – 2Kg 14:25.

7:53

De ældste pålidelige håndskrifter indeholder ikke passagen fra Joh 7:53 til 8:11. Disse 12 vers er tydeligvis blevet tilføjet til originalteksten i Johannesevangeliet. (Se Tillæg A3). De findes ikke i de to ældste tilgængelige papyrusser som indeholder Johannesevangeliet, nemlig Papyrus Bodmer II (P66) og Papyrus Bodmer XIV, XV (P75), der begge stammer fra det andet århundrede e.v.t., og de findes heller ikke i Codex Sinaiticus og Codex Vaticanus, der begge stammer fra det fjerde århundrede. De forekommer første gang i et græsk håndskrift fra det femte århundrede (Codex Bezae), men findes herefter ikke i nogen græske håndskrifter før det niende århundrede. Versene er udeladt i de fleste tidlige oversættelser til andre sprog. I nogle græske håndskrifter er passagen anbragt i slutningen af Johannesevangeliet og i andre efter Lukas 21:38. At disse vers forekommer forskellige steder i forskellige håndskrifter, understøtter den konklusion at de er uægte. Et stort flertal af forskere er enige om at versene ikke var en del af den oprindelige tekst.

I græske håndskrifter og oversættelser til andre sprog som indeholder de pågældende vers, lyder teksten (med visse variationer) som følger:

⁵³ Så gik de hver til sit hjem.

8 Men Jesus gik til Oliebjerget. ² Ved daggry indfandt han sig imidlertid igen i templet, og hele folket begyndte at komme til ham, og han satte sig og begyndte at undervise dem. ³ Så kom de skriftlærde og farisæerne med en kvinde som var grebet i ægteskabsbrud, og efter at have stillet hende i deres midte ⁴ sagde de til ham: “Lærer, denne kvinde er blevet grebet på fersk gerning, i færd med at begå ægteskabsbrud. ⁵ I Loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder. Så hvad siger du?” ⁶ Dette sagde de naturligvis for at prøve ham, for at have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og begyndte at skrive på jorden med sin finger. ⁷ Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: “Lad den af jer som er syndfri, være den første til at kaste en sten på hende.” ⁸ Og idet han bøjede sig ned igen, fortsatte han med at skrive på jorden. ⁹ Men de der havde hørt dette, begyndte at gå ud, en efter en, begyndende med de ældste, og han blev ladt ene tilbage med kvinden som havde været i deres midte. ¹⁰ Jesus rettede sig op og sagde til hende: “Kvinde, hvor er de? Var der ingen som fordømte dig?” ¹¹ Hun sagde: “Ingen, herre.” Jesus sagde: “Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå blot; øv fra nu af ikke synd mere.”