17:11

Hellige Far: I Bibelen forekommer udtrykket kun her, og det bruges som en tiltaleform der henviser til Jehova. Det bruges aldrig om et menneske. – Se også Mt 23:9.

dit navns skyld, det navn du har givet mig: Navnet Jesus svarer til det hebraiske navn Jeshua (eller i den fuldstændige form: Jehoshua), der betyder “Jehova er frelse”. Derfor understreger Jesus også to gange i dette kapitel at han gjorde navnet Jehova kendt. (Joh 17:6, 26) I Bibelen kan ordet “navn” også hentyde til personen selv, hans omdømme, hans egenskaber eller alt hvad han siger at han er. (Se studienoter til Mt 6:9; Joh 17:6). Ud over at Jesus bar et navn som indeholdt Guds navn, var Jehovas navn åbenbart også blevet givet til ham på andre måder. For eksempel genspejlede Jesus til fuldkommenhed sin Fars personlighed. (Joh 14:9) Jesus kom desuden i sin Fars navn, og han udførte også kraftige gerninger i det navn. – Joh 5:43; 10:25.

ét: Eller “enige; forenede”. Jesus bad om at ligesom han og hans Far er “ét” ved at samarbejde og være forenet i samme tankegang, sådan skulle hans sande disciple også være “ét” ved at arbejde sammen om et fælles mål. Ordene i denne bøn er de samme som Jesus’ ord i Joh 10:30. Der siger han at han og Faren “er ét” i forbindelse med den måde de tager sig af hans disciple på, hans “får”, som Faren havde givet ham. (Joh 10:25-30; 17:2, 9) Det græske ord der her er gengivet med “ét”, er i intetkøn (som betegner “en ting”) og ikke hankøn (som betegner “en person”). – Se studienote til Joh 10:30.