18:18

trækul: Sort, porøst kul, som regel restproduktet ved en ufuldstændig forbrænding af træ. I fortiden blev trækul fremstillet ved at man dækkede en stabel træ med jord og lod den brænde langsomt over flere dage og kun tilførte netop så meget luft at de luftarter og dampe der strømmede ud fra det ophedede træ, kunne forbrændes. På denne måde fik man en forholdsvist ren form for kul. Det var en tidskrævende proces der skulle overvåges omhyggeligt, men trækul var godt brændsel der gav en stærk og stabil varme uden røgudvikling. I koldt vejr varmede man sig ved en åben trækulsild eller et kulbækken. (Esa 47:14; Jer 36:22) Fordi trækul afgiver en jævn varme uden flammer og røg, er det også velegnet til madlavning. – Joh 21:9.