19:12

kejserens ven: Denne ærestitel blev ofte givet til statholderne i provinserne i Romerriget. I denne forbindelse brugte jøderne åbenbart udtrykket i en generel betydning ved at antyde at Pilatus risikerede at blive anklaget for at tolerere højforræderi. Kejseren var på det tidspunkt Tiberius, en kejser der var kendt for at henrette alle der blev betragtet som illoyale – også højtstående embedsmænd. For eksempel var Lucius Aelius Sejanus leder for prætorianergarden, og han havde den officielle titel “kejserens ven”. Han kunne betragtes som øverstbefalende lige efter Tiberius. Pilatus var en nær ven af den indflydelsesrige Sejanus. Så længe Sejanus havde så stor magt, beskyttede og støttede han Pilatus. Men i 31 e.v.t. vendte Tiberius sig imod Sejanus og anklagede ham for oprør og beordrede at han og mange af dem der støttede ham, skulle henrettes. Det var sket kort inden Jesus blev ført frem for Pilatus. Derfor ville Pilatus’ liv være i fare hvis saddukæerne klagede til kejseren, især fordi deres anklage ville være at Pilatus ‘ikke var kejserens ven’. Der var allerede et anspændt forhold mellem Pilatus og jøderne, så han ville ikke risikere flere problemer, og slet ikke en anklage for illoyalitet. Det lader altså til at Pilatus lod sig påvirke af sin frygt for en jaloux kejser da han udtalte dødsdommen over Jesus, en mand han vidste var uskyldig.

kejseren: Se studienote til Mt 22:17.