-
1. Korinther – Studienoter, kapitel 4Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
-
-
Gå ikke ud over det der står skrevet: Denne sætning er ikke et citat fra De Hebraiske Skrifter. Det ser dog ud til at det har været en velkendt regel eller talemåde. Denne regel indebærer at Guds tjenere ikke må lære andre noget som går ud over de love og principper der findes i Guds inspirerede ord. For eksempel skal kristne ikke gå ud over de grænser Bibelen sætter for hvordan mennesker skal betragte sig selv og hinanden. Korintherne var gået i den fælde at de var begyndt at prale af deres forhold til bestemte mennesker, deriblandt Apollos og Paulus. De favoriserede én frem for en anden og skabte på den måde splittelser. Paulus havde citeret fra De Hebraiske Skrifter op til flere gange i sit brev til korintherne inden han kom med denne pointe, måske for at vise dem at han selv fulgte denne regel. Han brugte formuleringen “der står skrevet” for at understøtte sine argumenter. – 1Kt 1:19, 31; 2:9; 3:19; se også 1Kt 9:9; 10:7; 14:21; 15:45.
-