4:9

I har lært Gud at kende: Mange af de kristne i Galatien havde “lært Gud at kende” fordi Paulus havde forkyndt for dem. Udsagnsordet der er oversat med “lært at kende” og “blevet kendt” i det her vers, kan betegne et godt forhold mellem to personer. (1Kt 8:3; 2Ti 2:19) Så “at kende” Gud handler ikke bare om at have en grundlæggende viden om Gud. Man må få et personligt forhold til ham. – Se studienote til Joh 17:3.

eller snarere nu hvor I er blevet kendt af Gud: Med denne formulering viser Paulus at for at ‘lære Gud at kende’ må en person også være ‘kendt’, eller godkendt, af Gud. Et leksikon definerer det græske ord for “at kende; være kendt” som det at “have et personligt forhold hvor man anerkender den andens identitet og værdi”. For at få en sådan anerkendelse fra Gud må man leve på en måde der er i harmoni med Guds personlighed, veje og handlingsmønster.

fattige: Nogle af de kristne i Galatien vendte tilbage til de grundlæggende normer de tidligere havde fulgt. De normer kunne indbefatte ting som menneskers filosofier eller den holdning at kristne skulle vende tilbage til at overholde Moseloven eller i det mindste dele af den. (Kol 2:8, 16-18, 20; se studienote til Ga 4:3). Paulus beskriver de grundlæggende normer som “fattige” og bruger et græsk udtryk der kan betyde både “fattig” og “nødlidende”. I overført betydning kunne udtrykket også gengives med “ussel” eller “værdiløs”. I sammenligning med de åndelige rigdomme de kunne opnå gennem Kristus Jesus, var de ting virkelig “fattige”.