Fodnote

b Det er i den forbindelse interessant at Septuaginta-oversættelsens fædre, græsktalende jøder i Ægypten, ikke tog sig den frihed at omskrive gudsnavnet. Et fragment fra det første eller andet århundrede før vor tidsregning (Papyrus Fouad 266; Société Royale de Papyrologie du Caire) viser hvilken praksis de sandsynligvis har fulgt: nemlig at lade navnet stå med sine fire hebraiske bogstaver (konsonanter) midt i den græske tekst. Det blev således overladt til læseren om han ville udtale navnet eller om han ville sige Gud eller Herren i stedet for. For læsere der ikke kendte de hebraiske bogstaver var en sådan praksis naturligvis utilfredsstillende, og senere valgte man, i stedet for at transskribere navnet til græsk, at omskrive det med Herren eller Gud.