Fodnote

i Med hensyn til andre resultater af Nikæamødet fortæller The Encyclopedia Americana, 1929-udgaven, bind 16, siderne 65, 66: „Israels lov var efterhånden blevet mere end Bibelen, og man mente ikke længere at Israels liv afhang af besiddelsen af Palæstina. . . . Da jøderne [efter år 135] ikke var i stand til at nyde fred og hvile på palæstinensisk jord, fandt de snart vej til det altid venlige Babylonien, hvor mange af deres brødre opholdt sig. Rabbinerne, som det var blevet forbudt at oprette skoler i Det hellige Land, oprettede dem i Babylonien. . . . Det blev mere og mere umuligt for jøderne at bo i Palæstina. Fra Nikæamødet (325) blev jøderne i Palæstina efterhånden udsat for fjendtligheder fra kirkens side, foruden fjendtlighederne fra romerrigets side, hvorimod de fik en reel behandling i det ny-persiske Babylonien. I Babylonien havde de et politisk overhoved i ’eksilarken’, og religiøse øvrigheder i akademiernes ’gaoner’. I disse skoler fik Bibelen sin nuværende kanoniske form, Skriftens hebraiske tekst blev endeligt forsynet med vokalpunkter, de mange midrashim [kommentarer til den bibelske kanon] blev til, tilføjelserne til bønnebogen blev foretaget, og utallige ceremonier blev stadfæstet.