Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER

Fodnote

k Dette stemmer med Babylonian Chronology, 626 f. Kr.-45 e. Kr.

I Lukas 21:20-24 forudsagde Jesus den anden ødelæggelse af Jerusalem i år 70 e. Kr. Herom siger den jødiske historieskriver Josephus i Jødernes Krige, bog 6, kapitel 8, at efter at Jerusalem var stukket i brand, „medens alt brændte, oprandt den ottende dag af måneden Gorpieus eller Elul over Jerusalem“.

The Encyclopædia Britannica, bind 26, ellevte udgave af 1910, siger under „Titus“ (side i 032): „Vespasian, som var blevet udråbt til kejser, vendte tilbage til Italien og lod Titus fortsætte Jerusalems belejring, og byen blev indtaget den 8. september 70.“

Denne dato, 8. september, kan kun være tilnærmelsesvis. Måneden Elul, i hvilken Josephus siger, at Jerusalem blev ødelagt, er den sjette jødiske måned. Ifølge den tavle, der er leveret os af direktøren for U.S.A.s flådeobservatoriums nautiske almanak den 5. august 1947, begyndte nymånen for den første jødiske måned klokken 20.00 den 30. marts år 70 e. Kr., og nymånen for den sjette måned begyndte den 24. august klokken 1.00. Den ottende dag af måneden Elul, på hvilken Jerusalem blev ødelagt, må derfor være begyndt ved solnedgang den 2. september (julianske kalender) eller 31. august (gregorianske kalender) i år 70 e. Kr.

Men selv om byen Jerusalem blev ødelagt den dag, fortæller Josephus os, at templet blev ødelagt af romerne den 10. Ab, eller den 5.-6. august (juliansk) eller den 3.-4. august (gregoriansk) i år 70 e. Kr., og han siger, at den dag var den samme dag i året som den, på hvilken templet blev ødelagt af babylonierne i år 607 f. Kr. (Jødernes Krige, bog 6, kapitel 4, paragraf 8). Se paragrafferne 16 og 17 i denne artikel.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del